Soft Gallery

Jeg er sikker på at i alle kender det skønne danske mærke Soft Gallery?

Ellers så er i gået glip af noget 🙂

Bag Soft Gallery er designer Tina Holt Møller og modefotograf og designer Babara Hvidt.

Deres udvalg af børnetøj er skabt ud fra samarbejde med lokale og internationale kunstnere, hvis illustrationer og artwork specielt oversættes til Soft Gallery’s tøj.

Så navnet er jo meget meget sigende, da det er et lille galleri på skønt blødt jersey tøj. Vi er meget glade for det her hjemme, jeg kan godt lide at printet på tøjet netop er lidt anderledes og med lidt kant, men stadig med et kunstnerisk twist, f.eks. med broderi. (Molly My’s til tider nørdede grafiker far er også helt pjattet med det, specielt pga. printet)

Den opmærksomme læser har nok fanget at vi ikke er så meget til lyserød og glimmer. Så det er jo helt perfekt for os. Kvaliteten er også helt i særklasse, det tøj Molly My har haft er bare vasket mange gange og stadig dejlig blødt, noget jeg også syntes er meget vigtigt i valg af børnetøj.

Udover børnetøj laver de også enkelt og lækkert dametøj og puder til hjemmet.

Soft Gallery holder faktisk lagersalg på torsdag, og jeg håber meget at jeg får tid til at kigge forbi. Lækkert tøj til gode priser, det siger vi ikke nej til hjemme hos os 🙂

 

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.