Gæsteblogger: Line Bassøe Parterapeut, PREP leder og Sexolog

2167_49686498991_208_n

Halløjsa vi er unge på det billede, vi er hoppet tilbage til sommeren 2008 og har lige mødt hinanden. Sådan 14 dage før i en kæmpe brandert på Vega og på billedet er vi i Barcelona, det gik heldigvis rigtig godt, også selvom vi ikke kendte hinanden så godt.

Vi har altid rejst meget, gået meget ud og haft meget kærestetid, altså lige indtil Molly My meldte hendes ankomst ik…

For det er sgu lidt som om der nu er gået “Mor, Far og Barn” i hele ligningen og knap så meget kærestetid.

Jeg tænker at mange af jer også kan nikke genkendelse til det?

Derfor har jeg inviteret dygtige Line Bassøe, Parterapeut, PREP leder og Sexolog til at være gæsteblogger idag, læn jer tilbage og “hør” hvad hun har at sige, det er ikke helt dumt:

Fødsel, lyst og sex ? I en stor ubalance

?Jeg synes stadig, du er lækker, selv om du har født to børn?.  . . . . . . Følelsen af, at den sætning ikke passer, har mange kvinder, efter de har født. Og de i den forbindelse har taget ca. 6.000 kg på. Og altid har ét barn hængende i haserne og ét i favnen. Samt har droppet de højhælede støvler til fordel for de praktiske legepladssko. Og i øvrigt altid er 15 timer bagud på søvn.

Man tror sjældent på den slags anerkendelser, hvis man selv har en følelse af, at man på en scala fra 1 til 10, højst sniger sig op på et tre-tal på de gode dage. Så forsvinder tiltroen pludselig til, at han taler sandt. Vi mister tiltroen til ham. Vi tror, han lyver.

Det kan også være svært at tro på, at han stadig godt kan lide sexen, når den er blevet elendig og ikke-nærværende, siden børnene indtog forholdet. Du har ikke selv mange tanker om sex – og onani og orgasmer blev en by i Rusland. Hvorfor skulle han gide sex med dig?

Den elendige sex skyldes måske, at I knalder på præcis samme måde, som før du fødte. I glemmer at tage hensyn til, du måske har ændret dig fysisk. Det kan være, at de tre gode gamle stillinger, skal erstattes med nogle nye, som er bedre for dig og jer. Det kan også være, at du rent mentalt har svære ved nærvær nu, fordi du har et halvt øre liggende i børneværelset. Hvis du har det, så skal der måske længere tid til, før du får lyst? Så skal I måske have forspil i længere tid nu? Måske var det før sexet, når han rørte dine bryster? Nu hader du både brysterne, og at han rører ved dem. Måske fordi der absolut ikke er kontakt fra brysterne og mellem dit køn længere?

Start forfra. Både sammen og alene. Øvelser hvor I rører hinanden med en nysgerrighed på, hvad der er dejligt nu. Guide hinanden. Det er det perfekte tidspunkt at opdage nye erotiske sansesteder på kroppen, fordi I muligvis har haft en pause i sexlivet, og fordi at der er sket mange ændringer mentalt og fysisk. Det er en god ide at lære kroppen at kende selv også. At genvinde forbindelsen melem bryster og køn ved at skiftevis at kæle på brysterne og tænke på sit køn i fem minutter og her efter kæle for sit køn og tænke på brysterne. Lav denne øvelse i en periode alene

Det er altid et spørgsmål om “vilje” først. Ikke et spørgsmål om lyst. Men har jeg viljen til at få lyst igen? Det kan være svært at komme i gang med sexen igen, hvis man forventer lyst, fordi den skal der arbejdes for. Den skal man have viljen til at få. Det er et andet mind-set, end jeg hører de fleste par taler om. For nogle mennesker er manglende lyst lig med, at forholdet skal afsluttes. Det er ærgerligt, hvis man forventer lyst først. Først vilje. Så lyst. Men uden føjelighed. Hvis kroppen føjer sig og har sex, så kommer lysten ikke. Så glæder man sig ikke til næste gang.  Men viljen til at ville hinanden og viljen til at ville have gang i sexen igen. Det er det, som det først handler om.

Line Bassøe Parterapeut, PREP leder og sexolog. Klinik i Hellerup og Hillerød. Se mere på Linebassoe.dk og/eller på Facebook her.

Hvad siger i til det, kan i bruge sådan her et indlæg til noget?

Hvis ja, så vil jeg lokke Line til at tage lidt flere emner op, jeg ved at hun har meget på hjertet.

 

Vil du se meget mere Bastabum? – Så kan du følge bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram.

 

Indlægget kan indeholde affiliate links.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.