Fastelavnsfest på en lørdag

IMG_3140

IMG_3121

IMG_3107

Igår havde vi huset (lejligheden) fyldt af smil, sjov, slik og gode venner. Anledningen var at vi i samarbejde med Malaco holdte fastelavnsfest, og sikke en fest.

Molly My gik igennem stuen i morges, kiggede på ballonerne der stadig hang i loftet, og sagde det var en god fest igår. Og det var det nemlig, børnene var glade, udklædte og hyggede sig, vi var 20 styk, både børn og voksne (vi havde desværre fået 3 afbud på dagen) og der var fuld gang i den, energiniveauet og spændingen var stor og der blev slået hårdt på den (pap) tønde vi havde hængt op i stuen.

Vi havde både inviteret venner med børn, børnehave venner og blogger venner + børn, det var derfor en god blanding af mennesker, men det virkede som om at alle hyggede sig på kryds og tværs. Molly My var selvfølgelig Elsa, som sikkert 80% af alle små piger i år. Og hun var så spændt på at gæsterne skulle komme.

IMG_3173

Hendes gode, tidligere børnehaveveninde, Nadia kom også hele vejen fra Stenlille, så gensynsglæden var stor, to små fine piger der bare er så glade for hinanden, de fik faktisk slet ikke slået katten af tønden, de ville hellere hygge og lege, også sammen med Marlon fra børnehaven, en rigtig lille trekløver.

IMG_3203

Der var slik i lange baner, naturligvis fra Malaco, fastelavnsris med slik, tønden med slik, både neden i og som pynt og så havde jeg derudover bagt “Peter Edderkop boller” som ses foroven, fastelavnsboller, brunsviger med slikpynt og frisk frugt. Jeg tør godt sige at der var rigeligt og ingen vist gik sukkersultne hjem, og dem der gjorde fik også en goodiepose med hjem ;-)

Fastelavnsbollerne var en nem og lækker løsning, jeg laver lige et indlæg med dem en af dagene, jeg tænker at nogle af jer godt kunne bruge det tip til kommende fastelavnsdage.

IMG_3165

IMG_3133

IMG_3171

IMG_3210

For mig er sukker/slik helt okay til specielle lejligheder, altså vi er ikke sukkerforskrækkede i forhold til Molly My, når det kommer til stykket gider hun faktisk slet ikke spise det, der bliver smagt/suttet på det, men det meste kommer retur igen til Søren eller jeg, så sidder vi der med en klistret vingummi.

Jeg tror ikke på at lave forbud til hende, men på at give hende et naturligt forhold til det, hvilket jeg også tænker at hun har. Slikket stod fremme hele formiddagen inden gæsterne kom og hun rørte det ikke. Ikke at jeg ikke godt ved, at hun nok skal blive mere interesseret i det om et par år eller lign.

IMG_3257

IMG_3275

Selvom tønden var i pap, så skulle der alligevel nogle stærke drenge til at få den ned. Kan i mon genkende nogle bloggerbørn?

Indlægget er sponsoreret af Malaco, ord, fest og glade børn er vores egne.

 

(Visited 14 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *