Glasögon

Æggemuffins og stop madspild

Lige et hurtigt pip med et tip, pip med tip, det lød fjollet! Men i forstår nok hvad jeg mener?

Min morgenmad/frokost idag var disse lette og lækre æggemuffins. De er lette at lave og smager fantastisk, plus man kan komme alt (næsten) i dem.

Så det er bare med at tømme køleskabet for hvad der nu lige ligger, og på den måde altså også virkelig gode til stop madspild, som jeg jo er stor fortaler for og bloggede lidt mere om her.

Nedenfor er billeder der viser fremgangsmåden, som det kan ses, virkelig simpelt. Idag havde jeg lidt hakket pålæg (skinke), ost, pesto og grøntsager i.  Det er virkelig hvad der lige er i grøntskuffen eller hvad der er af en evt. rest, alt kød og grønt kan i princippet bruges.

Det er f.eks. lækkert med en lille rest tomatsalat (tomat, mozarella og basilikum) eller en ske fuld kødsovs, grøntsagsblanding eller hvad man nu har. Bare tænk at alt kan bruges, så går du ikke helt galt i byen. De er også lækre med porrer, svampe, ærter eller friske krydderurter.

Hak fyld og pisk æg (jeg pisker altid med piskefløde og urtesalt). Til 6 styks bruger jeg 3 æg. Kom fyldet i muffinsformen. Hæld æggeblandingen over og smid dem i ovnen. De skal bages i ovnen i cirka 10-15 minutter ved 200 grader, hold øje med dem.

Voila lækker morgenmad/frokost eller aftensmad, de er også fine kolde. Så kan sagtens komme med i madpakken eller på picnic.

 

 

Tak fordi du læser med :-) Vil du se meget mere Bastabum? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram. Indlæg indeholder affiliate links.

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glasögon