Verdens bedste banankage

IMG_8270

I kender godt det med nogle (lidt for) modne bananer ik? For os betyder det enten bananpandekager, i ved dem man laver med bare æg og banan, i fryseren til smoothies eller banankage, perfekt til stop madspild, da ingen af os kan li bananerne når de først er blevet meget modne. Men dette indlæg skal handle om banankagen.

Faktisk også kaldet verdens bedste banankage, jeg ved at man skal passe på med at claime den slags, men den ER god! Så god at min gode veninde Pil, op til flere gange har fået ondt i maven, ved at spise så meget (for meget) af den 😉

IMG_8305

Den er yderst simpel at lave, bestemt ikke sund (læs den indeholder både sukker, mel, smør mm.) og så smager den bare godt, også en lille uge efter, hvis altså man kan finde ud af at gemme den så længe.

 

Opskriften til en alm “rugbrødsform” lyder som følgende:

3 æg

100 gr smør

2 dl sukker

1 vaniliestang (korn herfra)

2 dl mel

1 tsk bagepulver

3-4 mosede bananer (alt efter hvor meget smag du vil have i den)

1 plade god mørk chokolade

 

Fremgangsmåde:

Smelt smør og pisk det med æg, sukker og vaniliekorn. Mos bananerne og hak chokoladen. Kom det i skålen til smør/sukker blandingen. Og sigt mel og bagepulver i til sidst, rør det hele sammen og vupti dejen er færdig.

Kom den i en smurt eller beklædt form, og bag kagen i en times tid ved 200 grader, alle ovne er forskellige så hold øje.

Bages den i en lav bradepande, skal den have omkring 40 minutter, igen afhængig af ovn og størrelse på form.

Denne pyntede jeg også med lidt smeltet chokolade på toppen, men det behøves ikke når der også er inde i den.

Jeg glæder mig til at høre, hvad i syntes om kagen 🙂

 

 

 

(Visited 334 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *