Alt jeg kunne drømme om

MM-32

I husker nok at vi havde besøg af dygtige Frederikke? Jeg lavede et lille bitte smugkig, i dette indlæg. Og igår fik jeg så på mailen, de billeder jeg havde udvalgt blandt mange rigtig gode, dette er et af mine absolut favoritter!

Det var netop blandt andet det, der var formålet med besøget, at fange den helt specielle kærlighed der er mellem Molly My og Gunner, det var så vigtigt for mig at få det fanget af Frederikke, da jeg vidste at hun bare kunne fange det smukkere end jeg selv.

Ikke at alt skal dokumenteres og i glas og ramme, meget har jo også sin plads i hjertet og minderne, men da der (realistisk set) ikke er mange år tilbage med Gunner, ville jeg så gerne have noget til væggen. Dette billede er derfor bestilt i stort format til Molly My’s værelse, jeg glæder mig sådan til det kommer hjem.

Gunner er en stor del af Molly My’s barndom, og dette billede er alt jeg kunne drømme om. Jeg skal nok vise lidt mere frem, men dette måtte altså bare stå alene!

***

Ps. Dagens låge er idag hos Pernille, og kan også bruges til kærlighedsminderne, det er nemlig smykker fra Jane Kønig, og blandt andet de fine lovetag smykker.

Selv har jeg et M for Molly My i min halskæde, så er hun altid med mig i hjertet og udenpå. Find dagens låge, lige her.

***

(Visited 1 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *