Veninder med fysisk afstand

IMG_9814

Molly My og Anne, har i den grad hygget sig sammen i nytåret, de har krammet, fjollet, leget gemmeleg, tegnet, danset og en masse mere.

Selvom der jo er en fysisk afstand mellem Sjælland og Jylland, og selvom de ikke havde set hinanden siden i sommers, så fandt de hinanden igen med det samme, og var igang med legen.

Så skønt at se og være en del af, selvfølgelig opstår der små konflikter og kampe, men overordnet set har de virkelig været gode sammen. Et rigtig fint lille venskab mellem to dejlige piger, der er da ikke noget mere skønt.

Jeg bilder mig selv ind, at hun er en god ven, altså Molly My, hun har hvertfald en håndfuld gode og tætte venner, hun er empatisk og god til at dele sit legetøj (for det meste) og det er alle nogle, altså venskaberne, som hun sætter enormt pris på og taler meget om, der er tit stort savn, og savn er jo sundt.

Da jeg var barn, husker jeg det som om, at mine forældre syntes at det var besværligt når vi havde nogle med hjem, sådan ønsker jeg det ikke for Molly My, hun må altid gerne have legekammerater med hjem, og vi hjælper også og støtter op om venskaberne, netop ved at hjælpe med at få legeaftalerne aftalt mm.

Jeg håber for hende at de vil holde mange år endnu, sådannne barndomsvenner er da guld værd, og en vigtig ting for børnene.

 

(Visited 8 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *