Solskin på en tirsdag morgen

Afsti afsted på ski – Molly My’s første gang

snowman-valle-skistar-norway-1400hafjell-liftstation-skiløbere-vinterlandskabAlpine_Skimovie_20130220-Hafjell-1

Sponsoreretindlæg

Orv, det er nu så tæt på, som det næste kan være, uden at jeg går helt i panik over ikke at have pakket endnu, der er nu kun 4 (FIRE) dage til vi skal på skiferie, og vi glæder os alle tre.

Vi skal til Hafjell i Norge i samarbejde med Visit Norway, og det er Molly My’s aller første gang på ski, som i måske kan huske, kastede Søren hende ud i lidt snowboard i haven, i dette indlæg, men det er altså ski hun skal have på.

Hun skal alle dage på skiskole, noget som jeg er specielt glad for. Jeg har ikke selv lært at stå på ski som barn, men først som voksen, og det er aldrig faldet mig lige så naturligt, som dem af mine venner der har står fra de var børn, selvom jeg ellers efterfølgende har været afsted rigtig mange uger. Min gode veninde Pil og jeg var i en årrække afsted 2-3 uger hver år, så det giver jo lidt kilometer i benene.

Søren har stået som barn (på ski) og begyndte senere at stå på snowboard, han har også været afsted et par hele skisæsoner, som skibums. Så vi voksne har prøvet lidt. Derfor er denne tur også 100% på Molly My’s præmisser, dog håber vi da at kunne få stået lidt når hun er på skiskole, og måske igen skiftes til at komme ud og stå lidt selv også. Selvfølgelig får vi ikke hende med op på de sorte pister, efter en uge, men det er klart min forventning at vi også skal “stå lidt med hende”, om ikke andet så på børnepisterne.

Fra Visit Norway’s hjemmeside:

SKISKOLE PÅ DANSK

Børn kan lynhurtigt lære at stå på ski, især hvis du sender dem et par timer på skiskole hver dag. Uanset hvor dygtig du selv er til at stå på ski, er det en god idé at børnene lærer de helt rigtige teknikker på en skiskole, hvor instruktørerne ofte taler dansk, og hvor det er let for børnene at finde nye venner.

På samme tid kan du nyde et par timers skiløb om formiddagen uden at skulle tænke på børnene hele tiden, mens hele familien kan løbe sammen efter frokost. Bliv ikke overrasket, når sønnike en dag overhaler dig i fuld fart ned ad den sorte piste.

Det lyder da ret fint ik? Når jeg så også ser filmen (nederst i indlægget) så er jeg faktisk, bare sikker på, at hun vil få en oplevelse for livet.

Hverken Søren eller jeg har været afsted på ski, siden vi har fået Molly My, men hun er tilgengæld lavet på en skiferie (en sen aften efter en flaske gin) i Val d’Isère…. Så det må jo så efterhånden være noget der ligner 5 år siden.

Jeg kommer til at lave et blog indlæg fra turen og et igen når vi kommer hjem, og sikkert også flere. Men hvertfald de tre, inkl. dette. Min tanke er også at lave en lille film, så i kan se hvordan det går med Molly My med skiene på, det siger trods alt lidt mere end billeder.

Gode råd eller spørgsmål, så kom endelig med dem :-) Vi ses i Norge!

 

 

Alle billeder og film i indlægget er snuppet fra Visit Norway’s og Hafjell’s hjemmesider.

 

Indlægget er sponsoreret af Visit Norway, der har sendt os afsted på denne ferie.

Tak fordi du læser med :-) Vil du se meget mere Bastabum? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram. Indlæg indeholder affiliate links.

4 kommentarer

  • Iben

    En ski sele gjorde oplevelsen meget bedre for vores datter da hun var afsted som 3 og 4 årig. En kælk til aften kælkning og når de små fødder ikke kan holde ud at være i støvlerne mere. Super god tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den eneste gang jeg har været på ski, var faktisk der :)

    Rigtig god tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solskin på en tirsdag morgen