Sundere vafler med fuldkorn

IMG_0670

FullSizeRender

Reklame

Igår var det jo ‘Vaffeldagen’, en dag jeg faktisk ikke vidste fandtes, før jeg hørte en radioreklame omkring dagen fra Wilfa (dem med de lækre vaffeljern) og det må siges at være effektiv markedsføring, for selvfølgelig skulle vi da også have vafler.

Sådan en dag lader jeg ikke gå i glemmebogen, måske i husker da vi fejrede ‘Pandekagedagen’, ellers se/gense, lige her.

Jeg tænkte lidt ud af boksen, og lavede en sundere fuldkornsudgave (uden sukker), som vi spiste med lækkerier fra den lokale fiskemand her i sommerhuset. Årets første stenbidderrogn, skulle forkæles lidt ekstra 😉 Haps, det var lækkert.

Molly My spiste dem også med lidt syltetøj på, og der fungerede de også godt.

Jeg lavede selv opskriften undervejs, som jeg kom i skålen, så prøv dig frem, for den rette konsistens, men den følger cirka her:

2 æg

3 dl mælk

2 dl ølands fuldkornshvedemel

1 dl hvedemel

3/4 tsk bagepulver

2 spsk olivenolie (smør kan også bruges)

1/2 tsk salt

Det hele piskes sammen, lad det stå lidt så dejen sætter sig, og du kan vurdere om der evt. skal mere mælk eller mel i.

God fornøjelse, vafler (og pandekager) må jo meget gerne spises på alle dage, og ikke kun de to specielle 😉

Vaffeljern, kan fåes lige her. Jeg drømmer om denne dobbelt udgave fra Wilfa.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.