Opskrift på pizzasnegle

P6150043

Molly My havde sommerfest i børnehaven idag, faktisk sådan et fint OL arrangement med indmarch og forskellige discipliner som børnene skulle igennem, rigtig hyggeligt for børnene, og med næsten ingen regn. Rimeligt heldigt da det var udendørs 🙂

Vi skulle alle have mad med til efterfølgende fælles spisning, og da jeg spurgte hende, hvad vi skulle have med, sagde hun snegle, men jeg tænkte ikke at det ville være så populært med sådan en kaneludgave, eller jo sikkert populært, men det er jo en ‘nul sukker’ børnehave, så mit forslag var pizzasnegle, og den var hun med på.

Disse er lavet meget simpelt med tomatsovs, krydderier og ost, men kan også fint laves med en rest kødsovs, skinke, pesto eller andet, faktisk et fint “stop madspild” projekt med de fleste former for rester.

Opskrift følger her (på cirka. 20 pizzasnegle):

 

Ingredienser til dej

25 g gær

3 dl vand

1 tsk salt

5 spsk olie

cirka 500 gram mel, her kan bruges hvedemel, fuldkorns eller hvad i føler for

 

Ingredienser til fyld

Tomatsovs

Ost

Krydderier (oregano, basilikum, timian)

 

Fremgangsmåde

Bland gær i vand, tilsat salt og olie og langsomt mel, ælt godt og lad dejen hæve en times tid.

Rul dejen ud og pensel med tomatsovs og drys med ost. Rul sammen og skær i skiver. Bages i ovnen i cirka 12 minutter på 200 grader (hold øje, alle ovne er forskellige)

 

God fornøjelse 🙂

 

(Visited 18 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *