Hurtig og nem søndagsmiddag

P8140025

P8140024

Det lyder ikke af meget! Og hvad det ikke har i udseende, har det i smag.

Men jeg lover altså at det både smager godt, samtidig med at det er hurtigt og nemt at lave og en rigtig billig ret også.

Nemlig hakket oksekød med kål og soya, hertil fik vi gnavegrønt og en dressing med paprika og sød chili. Som sagt er der brugt kål i denne udgave, revet gulerod er også godt, men altid kål, eller vi er hvertfald ret glade for kål.

Ingredienser:

1 stort løg

1 spidskål (af mellem størrelse)

400 gram hakket oksekød

Smør / Kokosolie

Soya

Salt, peber, spidskommen og paprika

Fremgangsmåde:

Hak løget meget fint og steg det i en god klat smør og kokosolie, når det er gyldent tilsættes det hakkede kød og efter det er færdigt tilsættes kålen som er snittet fint, retten må ikke være for tør, lidt mere smør/olie kan tilsættes ved behov.

Når kålen er ved at være blød tilsættes soya og evt. lidt teriyaki for sødme.

Smag til med salt, peber og evt. lidt paprika, spidskommen eller hvad du kan li, den må gerne have smag, men husk at soya også giver en del.

Let, enkelt og bare lækkert! 🙂

 

(Visited 31 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *