Molly My på CIFF Kids

P8100013

Jeg havde som nævnt, Molly My med på CIFF Kids i onsdags, hun har efterhånden været med en del gange før, og syntes at det er ret sjovt. Hun kender mange af de forskellige brands, ligesom de også kender hende, så det er med smil og gensyn og med nogle helt fast gengangere, hun lige skal hen og hilse på.

Denne gang havde hun også hendes telefon med (ro på, blot min gamle så hun kan tage billeder, spille spil osv.) og hun gik selv rundt og tog billeder af forskellige ting, det var ret hyggeligt 🙂

Jeg bemærkede en rød tråd omkring glimmer, strut (tyl), blomster, pink/rosa/lilla nuancer og legetøj, men faktisk må jeg ikke se hendes billeder, når jeg spørg siger hun nej mor, det er en hemmelighed, så de kommer desværre ikke på bloggen :-/

Altså jeg har (selvfølgelig) smugkigget, fordi jeg er pisse nysgerrig, men det vil alligevel være at overskride hendes grænser at vise dem frem, når hun mener de er hemmelige.

Jeg kan dog afsløre at der også er en del med hendes sko i halvdelen af billedet, må få lært hende ikke at tippe kameraet nedad, når hun tager billederne. Men der er også nogle helt gode imellem, min lille mini blogger.

Som altid afventer jeg med mine egne tanker og billeder, til kollektionerne lander i butikkerne, men I kan få lidt smugkig i denne lille film, blot fra min Snapchat (michalabastian).

Der er smugkig fra blandt andet MarMar Copenhagen, Angulus, Kisse (et nyt brand, som jeg forventer rigtig meget af) og så sluttede vi dagen af med Wheat og deres Disney kollektion, absolut Molly My’s favorit 🙂

 

 

Molly My har følgende på: Cardigan fra Christina Rohde, Kjole fra MarMar Copenhagen, Sko fra Angulus og tørklæde i håret fra Benetton.

 

(Visited 9 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *