Tærte med porrer, bacon og hytteost

P8160027

P8160025

P8160023

Jeg er vild med tærter, både de “salte” og de søde udgaver!

Idag har vi fået en klassisk tærte med ristet bacon og porrer, i æggemassen kommer jeg hytteost, det giver en rigtig god smag, mæthed og konsistens. Idag toppede jeg den også med lidt revet ost, det er lækkert, men altså ikke nødvendigt 😉

Tærter er desuden rigtig gode til at få brugt rester, de fleste grøntsager, kød, fisk, ost mm. kan smides i sådan en tærte, jeg vil næsten sige at det kun er fantasien der sætter grænser.

Tærtebund:

Brug den du bedst kan li, om det er en færdig udrullet dej, en pulver eller hjemmelavet, er for mig ikke så vigtigt.

Selv bruger jeg denne grundopskrift, hvor jeg udskifter lidt i mel, alt efter hvor grov jeg gerne vil have den.

125 gram smør

180 gram mel (hvede, grahams, fuldkorn osv)

1/2 tsk salt

Evt. lidt vand

Hak smør i mindre stykker og ælt det med salt og mel, hvis dejen har svært ved at samle sig tilsæt en lille smule vand, er den for våd lidt mel.

Rul den ud, med lidt mel på bordet og kom den i tærteformen. Prik huller med en gaffel og forbag dejen i 10 minutter ved 200 grader.

Tærtefyld:

3 porrer

1 pk. bacon i tern

Olivenolie

6 æg

2 dl. hytteost

Salt og peber

Evt. revet ost

Rist bacon på en tør pande, når den er sprød tilsæt da porrer og en lille smule olivenolie, kom fyldet i den forbagte tærtebund.

Pisk æg med hytteost og tilsæt salt og peber, kom æggemassen oven på fyldet og sæt tærten i ovnen, bag cirka 25 minutter ved 200 grader, tag tærten ud og kom revet ost på og giv den omkring 10 minutter mere. Kommes ikke ost på, skal tærten have omkring 35 minutter ialt.

Hold altid øje med ovnen, tærten skal være gyldenbrun.

 

Som tilbehør fik vi en “tøm grøntsagsskuffen salat”, den bestod af:

Spidskål

Nektarin

Avokado

Hakkede mandler

Lidt sesamolie

 

Kan i også godt li tærter?

(Visited 4.227 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *