Nem og syndig brombærkage

P8220012

P8220017

I var flere der kom med rigtig gode ideer på min Instagram og Facebook, da jeg spurgte hvad jeg skulle bruge alle vores brombær til. Sagen er nemlig den at sommerhus området er fyldt (virkelig fyldt) med lækre brombær. Luksus problem I know, men dejligt med jeres inspiration.

Jeg lavede (selvfølgelig) en omgang marmelade, det er altid dejligt at have nogle glas på lager.

Og så fik Molly My en stor portion med i børnehaven idag, sammen med en pose mirabeller, de havde spist det til frokosten, fortalte hun stolt, da jeg hentede.

Resten i denne omgang, der skal plukkes flere i weekenden, lavede jeg denne lækre tærte med, jeg kan love jer for, at den smager virkelig virkelig skønt med en god klat creme fraiche til 🙂

Opskriften er ret simpel og tager lidt udgangspunkt i min rabarberkage.

 

Ingredienser:

(Passende til en springform på omkring 20 cm)

200 gram smør

4 æg

1 1/2 dl sukker

2 1/2 dl hvedemel

1 stang god vanilje

1/2 dl. mælk

1 tsk bagepulver

Brombær (jeg brugt cirka 4 dl)

 

Fremgangsmåde:

Pisk smeltet smør, æg, sukker og korn fra vanilje stang til en luftig masse, tilsat mælk.

Sigt bagepulver med hvedemel og tilsat langsomt i dejen.

Fordel dejen i en smurt springform (min blev her bagt i flere små forme, men mængden passer ellers til en enkelt stor form), fordel brombær og evt. en lille smule sukker, for at få en sprød overflade.

Bag i omkring 20 minutter ved 200 grader, alt efter form størrelse. Hold øje med kagen, alle ovne er forskellige.

 

Spis lun med cremefraiche, flødeskum eller en kugle god is.

 

(Visited 4.778 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *