Hvordan deler i?

dreamstime_xl_521714

Billedet skal nu ikke forståes, så voldsomt som det måske kan se ud! Men det er jo sandheden at når man har et eller flere børn og går fra hinanden, så vil de altid stå i midten. Og man vil altid have en forbindelse og opgave i forhold til barnet sammen. En opgave som skal løses på fineste vis, det er jo ikke barnets ønske alt det der sker. Og heldigvis kan vi stadig tale om tingene mm.

Mange har skrevet og spurgt, hvordan vi deler Molly My. Og om jeg ikke vil fortælle mere om det, jeg læser det som at i måske selv står i sammen situation, skal til det eller at i bare er nysgerrige. Vi vil (heldigvis) begge Molly My det bedste, vil alle forældre mon ikke det?

Og vi har aftalt at løse dette på bedst måde for hende, i bund og grund vil vi nok begge to have hende lige meget. Men ingen af os, eller de professionelle (børnepsykologer, børnehaven osv.) tror på eller anbefaler en 7/7 løsning.

Så selvfølgelig skal vi heller ikke have en sådan. Jeg siger ikke at det ikke kan fungere rigtig fint for andre, men jeg tror ikke på det, altså at det er løsningen for Molly My.

Hun har brug for en fast base, og den får hun hos mig. Så er det planen at vi langsomt arbejder os mod en 10/4 ordning og på sigt en 9/5, altså når hun er helt klar. Vi tager det hele stille og roligt og på hendes præmisser.

Rent praktisk så får hun jo et værelse hos os hver og aftalen er også at man gerne må besøge, ringe osv. hvis der er behov for det. Ligesom vi også har talt om at vi alle tre skal spise sammen ved aflevering osv.

Som sagt stille og roligt, og på lørdag flytter vi altså for alvor. Hun tager det stadig pænt, men spørg meget ind til det hele og også om vi ikke kan blive kærester igen osv.

Måske der kommer nogle reaktioner når alvoren går op for hende, og så er vi selvfølgelig også klar til at støtte hende i dem.

 

Hvordan deler i hos jer, hvis altså i er i samme situation?

 

 

(Visited 3 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hvor er det fin skrevet. Og dejligt at i stadig kan snakke sammen, så det går mindst muligt udover Molly My.
    Jeg står desværre i samme situation, og vi påtænker at dele på samme måde som jer. Jeg tror også på, at en fast base for børnene er det bedste. Vi har så snakket om at spise sammen den uge faren ikke har børnene, så de stadigvæk ses, selvom de ikke bor sammen. Vi skal også stadig holde fødselsdag og jul sammen i år. Om vi også skal det næste år, kan kun tiden vise. Men for børnenes skyld håber jeg det kan lade sig gøre.
    Ønsker det bedste for jer i den svære tid.

    • Tak :-) Det lyder også som om at i har nogle gode overvejelser og tanker for hvordan det skal ske. Alt det bedste til jer!

  • Jeg står i samme situation og tror ikke på 7/7 ordning når de er så små. Når de bliver 10+ kan det måske være løsningen.
    Vi har også en ok kommunikation og som du skriver, så ville vi nok begge gerne have hende lige meget.
    Vi fortalte vores datter det i fredags og hun reagerede ikke rigtigt, men stiller (heldigvis) spørgsmål løbende. Hun er virkelig en tænker og jeg venter nok på at der kommer en reaktion.
    Vi har som forældre aftalt at tage det langsomt og i hendes tempo. Jeg tror på at det nok skal løse sig.
    Jeg har brugt dit opslag meget som inspiration, og det har vist mig i den retning som føles rigtig for os

    • Dejligt at du har kunne bruge indlæg som inspiration, det betyder meget for mig! Og så tror jeg personligt at i gør det helt rigtige, ved at tage det i hendes tempo, det har hvertfald været godt for Molly My :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *