Lækker cremet tomatsuppe

pa160004

Det er blæsende idag, kinder og fingre var kolde efter en tur på legepladsen, Molly My spurgte derfor sødt om vi ikke kunne få suppe til aftensmad, og jo det kunne vi da.

Jeg havde sådan cirka det meste til en god og cremet udgave i køleskabet, for det var min plan at vi skulle have haft en god hjemmelavet pasta bolognese i løbet af ugen alligevel.

Suppen blev lækker og cremet og opskrift følger lige her.

Til 4 personer (vi spiste hvertfald cirka halvdelen)

2 løg

Frisk timian og rosmarin

1 dåse koncentreret tomatpuré

2 dåser hakkede tomater (evt. friske)

2 dl piskefløde

2 spsk balsamico

2 tsk sukker

3 dl grøntsagsbouillon

 

Fremgangsmåde:

Hak løg fin og steg med i lidt god olie, tilsæt krydderurter. Tilsæt tomatpure sammen med balsamico og sukker, og derefter grøntsagsbouillon. Tilsæt til sidst de hakkede tomater, jeg brugte fra dåse, friske kan også bruges.

Lad det simre i cirka en halv time, tilsæt piskefløde og lad den varme op igen, ikke koge. Blend med en stavblender til den har en lækker og cremet konsistens. Smag til med salt og peber.

Vi spiste den med en klat fed creme fraiche og ristet brød. Det er også lækkert med lidt pasta, revet ost eller croutoner til.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.