Fordi vi ikke var uvenner!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

En lørdagsgave, fordi vi ikke var uvenner!? Sådan er sandheden ikke helt, men alligevel sådan Molly My opfattede det i morges, måske i så det på min Instagram Story (lige her) da hun pakkede den op?

Sagen er den at jeg havde købt et nyt sæt tøj til hende, og fik det pakket ind i butikken, fordi det er bare ekstra hyggeligt. Da hun så fik gaven i morges og spurgte hvorfor skal jeg have en gave mor, svarede jeg, fordi du er så sød!

Hendes tolkning var at det var fordi vi ikke havde været uvenner ved putningen igår, som jeg skrev om, lige her er der lidt udfordringer omkring putning efter vi er flyttet, det tager omkring en time og der er 117 “Jeg skal lige og lige og lige” ting der skal laves imens, sådan i bedste Alfons Åberg stil, jeg skal tisse, jeg skal have en bamse, min dyne skal vendes om, osv osv osv.

Jeg bliver sur og siger med bestemt stemme, du skal sove NU! Og det er nok det hun tænker på, at det har været lidt bedre de sidste dage, så ja derfor fik hun åbenbart en gave i morges, lørdagsgaver er hyggeligt! 😉

Gaven jeg havde købt var forresten fra Heidi & Bjarne (find deres webshop, lige her) og var et sæt lækkert tøj fra Comme Ci Comme Ca (find deres webshop, lige her). Måske hun kan lokkes til at tage det på senere idag, lige nu er der dømt nattøjsdag.

 

(Visited 8 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *