Cheddar/broccoli toppe

p1090064

Molly My har været træt og småsløj idag, hun har derfor ikke været i børnehave, men med mig på kontoret et par timer og har ellers bare slappet af og hygget hjemme.

Når hun ikke er på toppen er hun småtspisende, og det skal helst være noget let “fingermad” som kan spises fra en lille skål i sofaen. Grøntsagsstave er ALTID et hit og noget hun spiser dagligt, idag lavede jeg også en anden helt ny favorit. Min tidligere kollega delte et billede af dem på Instagram en dag, og de måtte altså prøves.

Nemlig disse cheddar/broccoli toppen, de smager så lækkert, og er en perfekt “stop madspild” ret hvis i har en rest kogt broccoli eller bare en rest frisk i ikke ved hvad skal bruges til.

p1090055

p1090056

p1090062

Du skal bruge:

Kogt broccoli (gerne godt kogt, så det kan moses med en gaffel)

Æg

Revet ost (jeg brugte cheddar, men alt kan bruges)

Rasp eller lign

Salt, peber eller andre krydderier

Mængde er alt efter hvor meget broccoli du har, jeg havde et halvt lille hoved og til det brugt jeg 1 æg, 1/2 dl. rasp, 1 dl cheddar ost og krydderier.

Fremgangsmåde:

Mos det hele med en gaffel og sæt toppene på en bageplade, bag ved 200 grader i 8-10 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.

De smager også godt kolde, så vil også egne sig til madpakken.

Tip, der kan også bruges en rest kogt blomkål eller tilsættes f.eks. lidt revet gulerod.

 

 

(Visited 65 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Eller man kan putte lidt revet skinke i – det er også supergodt :-D
    Har lige prøvet din opskrift – med lidt modifikationer, da vi ikke spiser gluten herhjemme – Jeg brugte hørfrømel og lidt ekstra æg. Da de blev noget mere \”flydende\” end dine, kom de i muffinsforme. Ca. 20 minutter er fint :-D
    Tak for nem frokost :-D :-D

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *