Lækker frokost med en rest laks

I morgen går det løs! FEM år…..

gaver

I morgen vækker jeg hende med sang og flag, det er hun helt med på. Faktisk så meget at hun skal sove i egen seng, efter at have sovet hos mig i mange dage/uger ;-)

Så skal vi hygge med morgenmad og gaver, hendes far kommer også og efter lidt hygge kommer vennerne fra børnehaven. Vi skal holde Pokémon fest og hun glæder sig vildt meget, menuen står på sliders, ovnkartofler, gnavegrønt og chokolademuffins til dessert. Ikke fancy, men præcis hendes favoritter :-)

Vi tyvstartede jo lidt i weekenden, det skrev jeg om, lige her.

Men i morgen er altså den rigtige dag :-) Der er et eller andet ekstra stort ved denne fødselsdag, det er FEM år, altså en helt håndfuld. Hvor er der sket meget, bare det sidste år, eller sidste halve år er der sket enormt meget.

Hun har udviklet sig på mange plan, på sprog og følelser er jeg meget imponeret. Hun er sikkert fuldstændig som en anden fem årig, men jeg er glad for at se hendes egen personlighed skinne igennem. Hun vil bare alle mennesker det godt og er god til at sætte ord på tanker og følelser.

Hun bekymrer sig meget om fremtiden, om f.eks. Gunner har det godt, om hvornår nogen skal dø og om de børn der ikke har så mange penge. Ved juletid talte vi meget om dem, dem man kunne hjælpe, og vi hjalp hvor vi kunne. Men tankerne sidder der stadig, tror du børnene har en god dag mor? Jeg spørg så hvilke børn? Dem der ikke har så mange penge og julegaverne mor!

Hun føler og sætter ord på. Den anden dag sagde hun, jeg er bare ikke i så godt humør idag mor. Eller om en veninde en tredje dag, hun var ikke en god kammerat idag. Det viser at hun kan sætte ord på og se efter hvad der er rigtig og forkert uden bare at blive sur og tvær, det sætter jeg enormt pris på. Og selvom hun også er en dramaqueen med egne meninger, så er hun god i hjertet og det er vigtigt. Jeg ved at hun er en god kammerat og det er vigtigt for mig.

De sidste tre måneder har på mange måder været en prøvelse for os begge, alle faste rammer blev ændret og vi startede på en frisk, hun har klaret det virkelig flot, og selvom det stadig er meget nyt og svært (hendes ord) så ved jeg at det nok skal gå, ligesom vi også om muligt er kommet endnu tættere på hinanden.

Hun skal forkæles i morgen, fordi det fortjener hun. Jeg har derfor pakket FEM gaver ind, ja fordi hun fylder fem år ;-)

Jeg skal nok vise mere frem, når de er pakket ud og kommet i brug. Er i nysgerrige inden så indeholder de følgende:

Denne, denne, denne, denne og denne.

Jeg havde jo også kigget meget på denne, men det må blive en anden god gang, den er stadig super fin. Men jeg måtte også begrænse mig lidt ;-)

Jeg har været lidt nostalgisk idag og kigget tilbage, det er en af de skønne ting ved en blog, man kan se tilbage og mindes.

Vil i sammen med mig også se lidt tilbage, så er der her fra de sidste fire år! Hvor er der sket meget med hende, og også lidt (meget) med min blog sådan generelt ;-)

1 års fødselsdag, lige her og lige her – Da vi inviterede 50 gæster og bagte virkelig mange (for mange) kager ;-)
2 års fødselsdag, lige her – Da vi kom hjem fra Fillipinerne dagen inden og derfor var helt omvendt i tiden på fødselsdagen.
3 års fødselsdag, lige her – Da fødselsdagen sådan uden at være planlagt endte med et Frozen tema.
4 års fødselsdag, lige her og lige her – Da vi havde My Little Pony tema den ene dag og Spiderman den anden.

 

 

Tak fordi du læser med :-) Vil du se meget mere Bastabum? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram. Indlæg indeholder affiliate links.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker frokost med en rest laks