Et nyt eventyrligt Playmobil univers

I er så dejlig uperfekte…..

img_7507

Skal vi hylde det uperfekte eller bare blive enige om at børn er børn og det skal vi lade dem være? ;-)

Jeg fik en sød og rar besked på Instagram, da jeg tidligere i dag lagde dette billede op af Molly My, som selv havde sat håret.

Der blev skrevet at det er fantastisk at følge os, fordi vi er uperfekte….

Ærligt det er lidt uglet, men hun følte sig som den smukkeste i verden, netop da hårbåndet var lavet af Marlon, det var en kærlighedsgave (hendes ord, nok ikke hans……) og den betød og betyder alverden for hende.

Den skulle i håret og hun var pavestolt! Jeg gav lov, gav hende lov til at selv sætte håret, dog lige med en børste igennem det, men uden hårelastik, som ellers er reglen i børnehaven. Hun er et barn og ikke en påklædningsdukke, så selvfølgelig må hun komme afsted med knap så pænt hår, hvis det betyder noget for hende. Ligesom hun også selv får lov at vælge tøj. Ærligt, så er jeg ikke altid enig i hendes vilde sammensætninger, men igen hun er et barn og det skal vi lade hende være.

Molly My’s uperfekte look er sweat fra Poppy Rose (lige her) og nederdel fra Christina Rohde (lige her)

Det får mig til at tænke på en blogdialog jeg havde sidste efterår, som jeg egentlig aldrig har fortalt jer om, fordi den er så mærkelig og grotesk.

Et stort og internationalt børnebrand havde kig på min profil, og overvejede at lave os til dansk, faktisk måske på sigt skandinavisk ambassadør for dem, der manglede ikke rosende ord i deres mail, Molly My var både beautiful, sweet, wonderful og en masse andet. Jeg var smigret, stolt og glad og gik lidt mere i dialog med dem.

Vi nåede faktisk ret langt i processen indtil de så begyndte at sætte lidt flere krav til hvordan mine billeder af Molly My i deres tøj skulle se ud, de sendte eksempler med billeder fra min blog og Instagram profil og fælles for dem alle var billeder hvor hun ikke smilede. Jeg spurgte direkte ind til det, og de sagde så, at hun bestemt var smukkest uden hun smilede.

Behøver jeg siger at det fik mig til at lukke dialogen meget hurtigt, aldrig vil jeg sætte begrænsninger på min datter og hendes smil, hun er nemlig ikke perfekt, jeg er ikke perfekt, men smilet kan ingen tage fra os. Lækkert børnetøj og ambassadør aftaler til trods, så er det ikke en begrænsning jeg nogensinde vil sætte på hende. Hun er et barn, som skal være et barn længe endnu!

Blot en lille fortælling fra den “virkelig” verden, bagom bloggens facade :-)

 

Ps. fik i set vores lille film i går, der er uperfekt leg og glade børn!

Jeg er sikker på at det også er noget for jer. Se mere, lige her.

 

Tak fordi du læser med :-) Vil du se meget mere Bastabum? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin, Facebook og Instagram. Indlæg indeholder affiliate links.

2 kommentarer

  • Sidsel

    Hun er skøn – med uglet hår, og især med smil :)
    Uperfekt…måske…eller bare charmerende og ægte :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud, hvor er det vanvittigt! Jeg kan godt forstå, at du gik udenom et samarbejde med dem. Hun ser altid så skøn og sød ud. Tænk at være imod glade børn. Skørt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et nyt eventyrligt Playmobil univers