Velkommen til mit nye univers eller et nyt Bastabum.dk om man vil.

Bloggen har fået en lille makeover og er blevet mere ”ren” igen, jeg havde behov for en pause fra alle de bannerreklamer og popup beskeder, det er slet ikke sikkert i har bemærket det eller være generet af det i samme grad, men for mig har det fyldt.

Jeg vil hellere have fokus på billeder og ord og på den del vil der i fremtiden ikke være den store forandring, fra hvad i tidligere har set.

Bastabum.dk er stadig vores hverdag med alt fra familieliv, mode, rejser, mad, bolig og generelt livsstil, men måske i alligevel kan se en lille forandring i toppen og i siden?

Jeg har valgt selv at være på billederne, ikke forbi Molly My træder ud, slet ikke. Hun er stadig en kæmpe stor del af Bastabum.dk, ligesom hun er af mit liv, så det ville være forkert at sætte hende til side, men jeg vil også selv langsomt være en større del af billeder og skriverierne, altså med flere af mine tanker og emner/produkter til os mødre eller bare kvinder generelt.

Det har jeg egentlig gjort længe og senest også med meget mere mad og opskrifter end tidligere og også mere fokus på bolig, indretning og mode, det er min opfattelse at det har i taget godt imod, så den vej vil jeg også fortsætte.

Kom endelig med feedback, ris eller ros, hvis der er noget der ikke virker efter hensigten, så vil jeg fluks få set på det.

Allerede nu ved jeg godt at der mangler indhold og billeder og noget står lidt fjollet, men øvelse gør meste og det skal nok blive rettet og blive godt, men jeg syntes heller ikke jeg ville vente mere nu. En lille uge uden blog er jo lang tid…

Ha en fantastisk weekend og pinseferie 🙂

 

De skønne billeder (må jeg godt selv sige det?!) her i indlæg og i header er taget af dygtige Signe Mørkeberg Sjøstrøm.

 

 

 

 

 

 

1 Comment
  1. Jeg elsker det nye look – og at der ikke er bannerreklamer der bamler og blinker over det hele.

    Nu er her rent og rart 🙂

    Billederne uploader meget langsomt. Måske de er uploadet i for høj opløsning?

Leave a Reply

Your email address will not be published.