Idag begyndte endnu et kapitel

Jeg føler ikke det er længe siden, at jeg postede dette indlæg i slut september sidste år, og hermed nogenlunde samme overskift. Men sagen er jo den, at vi i dag begynder endnu et nyt kapitel.

Vi har modtaget nøglerne til vores nye hjem, og en ny sofa er netop blevet leveret til adressen, et hjem der skal være mere længerevarende end nuværende, vi skal IKKE flytte igen før om laaaang tid.

Grunden til flytningen allerede igen er 100% for Molly My’s skyld, hun er blevet optaget på Bernadotte, en helt fantastisk skole i Hellerup, hvor hun begynder næste sommer, og vi flytter derfor tæt på den.

Ligesom vi i det nye hjem også får et uderum i form af en lille have og potentielt nye legekammerater mm. til Molly My.

Så ja, en 100% beslutning for hendes skyld, jeg ønsker at give hende alle muligheder i verden, også muligheder jeg ikke selv havde i min barndom.

Man kan diskutere om alt skal være på børns præmisser, sandsynligvis ikke, men lige her er det 🙂

Vi glæder os! Om et par uger flytter vi ind og begynder på vores nye liv i Hellerup.

Kom gerne med tips, hvis i kender til små perler i området, vi skal bruge sommeren på at lære det nye at kende og gode tips er jo altid guld værd.

Sofaen (reklame) er denne model fra Ilva, som jeg nok skal vise meget mere frem senere.

 

3 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.