Første gang i Cirkus Summarum

I lørdags havde vi vores debut i Cirkus Summarum, og sikke en debut! Ja det regnede og var lidt koldt, men det var virkelig magisk og en kæmpe oplevelse.

Molly My havde glædet sig rigtig meget, mange af de andre fra børnehaven har besøgt det de sidste år, så hun havde hørt om det, men jo så ikke selv været af sted før. Man kan jo bare ikke det hele, men i år skulle det altså være 🙂

Jeg var gået all in og havde købt billetter til første række i “kontrabaslogen” og det gjorde at vi var helt tæt på og det gjorde oplevelsen endnu mere magisk, det var en fin og relater bar fortælling, god musik og seje artister, specielt Motor Mille var Molly My meget optaget af, det var de fleste børn nok, for hun var godt nok sej 🙂 De formåede virkelig at få publikum med og vi både sang, klappede og dansede undervejs.

Forestillingen var opdelt i to dele, med en pause i midten og det var helt tilpas, ligesom vi også var på pladsen før og efter, der er nemlig også meget at opleve og prøve.

Molly My var så heldig at klovnen Chico gav hende sin blomst da forestillingen var ved at være slut, hun blev så overrasket og glad at hun fluks sendte et luftkys af sted, jeg behøver ikke sige at den blomst var ren lykke vel?

Cirkus Summarum var bestemt pengene værd, en rigtig fin oplevelse. Vi skal hvertfald afsted igen næste år.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.