Hjemmebagte tebirkes

P9170001

P9170003

Molly My og jeg bagte tebirkes i formiddags, den søde udgave godt med snask (smør og sukker) i midten, for nogle hedder det vist så en københavnerbirkes eller sød tebirkes, ligegyldigt hvad man kalder dem, så smager de bare godt!

Og er tilmed ret lette at lave, hvis i har fulgt med på Snapchat idag kan i se at Molly My kunne lave det meste, så det er let 🙂

Det er ikke en wienerbrødsudgave, men en gærudgave, dog godt med smør i dejen, så den er dejlig luftig, og ret syndig, men det er okay i weekenderne ik?

Ingredienser til omkring 20 tebirkes (alt efter størrelse)

Dej:

50 gram gær

2,5 dl sødmælk

150 gram smør

500 gram hvedemel

1 teske groft salt

1 spiseske sukker

Fyld:

100 gram smør (lad stå ude under hævning, så det bliver blødt)

3/4 dl sukker

 

Fremgangsmåde:

Lun mælken og bland gæret i.

Smør smuldres i melet, tilsæt salt og sukker i melblandingen, og hæld mælken med gær over.

Det hele æltes godt sammen (evt. med røremaskine) og sættes til hævning i 1 time.

Fyld blandes godt sammen, det er let af gøre med en gaffel.

Dejen rulles ud til cirka 25×60 cm og fyldet smøres på, fold nu fra langsiden 1/3 del af dejen op og fold endnu engang, så det hele er i 3 lag.

Skær ud i mindre stykker cirka 4-5 cm, sæt på en bageplade og pensel med lidt vand, mælk eller æg og drys med sorte birkes.

Bag i ovnen ved 200 grader i cirka 12 minutter, hold øje undervejes.

 

God fornøjelse, jeg glæder mig til at høre, hvad i syntes! 🙂

 

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.