When life gives you lemons……

When life gives you lemons, køb en ferie??

Det er helt typisk mig, når der er lidt (meget) modgang, så er det første jeg gør, er at kigge efter rejser. At stikke af fra det hele virker igen som den bedste løsning.

Jeg ved godt det ikke er sådan, men jeg orker virkelig ikke alt der sker eller ikke sker lige nu, og har bare lyst til at pakke Molly My sammen med noget badetøj og stikke af på ferie.

Eneste faktum er at hun ikke er hjemme i denne uge, jeg har en masse arbejde og problemerne jo ikke løser sig ved at rejse?!

Kender i det, når alt bare går galt?

… Flytningen gik jo ikke heeeelt som forventet (se mere, lige her) og den sag er absolut ikke afsluttet endnu….

… Overlevering af den gamle lejlighed går i hårdknude og ender med at koste mig alt for mange penge, da vi ikke kan få oplyst det rigtige maling (farvekode) der er brugt, så maler kan få malet, så nu har jeg brugt alt for mange penge på forkert maling. Udlejer er ikke særlig behjælpelig og lejligheden skal afleveres på mandag. Great, bare great….

… YouSee lukkede ved en fejl igår for alt internet og tv, mindre problem, men alligevel ikke, da jeg jo skal bruge internettet til at kunne arbejde, ligesom jeg i morges brugte næsten 1 time i kø og telefonen, for at få besked på at der måtte en teknikker ud…

… Kommunikationen eller mangel på samme med Molly My’s far er mildest talt problematisk, vi er slet ikke på samme side lige nu og det er mega frustrerende da det naturligvis fylder en del…

Det var dagens brok herfra! Heldigvis får jeg søde damer hjem i aften til vino og tapas, det kan helt sikkert hjælpe en del, nu jeg ikke (endnu) har fået købt den rejse 😉

 

Billedet er fra Etsy, ret seje kort ik? Køb dem, lige her.

 

2 Comments
  1. Tanker og kys herfra! Håber du får en helt vidunderlig aften med tapas og vin. De andre ting løser sig. Både maling, efterveer fra flytningen, internettet og kommunikationen til eksen – du er et af de mest positive mennesker jeg har mødt. Det skal nok gå. Og så er du ovre på den anden side stærkere end før og kan nyde at I nu ikke skal flytte i laaang tid, da I har fundet en dejlig lille perle til Molly My og dig. Ha’ en dejlig dag søde <3

    1. Ej, men du er da den sødeste jeg kender!! Tak Kamilla, det hjalp med en lille peptalk!! Knus fra mig

Leave a Reply

Your email address will not be published.