Søndagslykke

Søndag og Molly My er hjemme igen, hvor jeg nu bedst engang kan li at have hende 🙂

Hun har haft en skøn uge hos far og fortæller og fortæller om deres oplevelser.

Det er rigtig dejligt! Både det faktum at hun er hjemme og at hun selvfølgelig har haft det dejligt, jeg ved godt at hun har det godt, når hun ikke er her, men derfor kan man jo godt savne alligevel ik?

Lige nu er hun i bad, og sidder og synger fra hendes badekar, jeg har sneget mig til lidt søndagstanker her til jer.

I morgen starter sådan officielt en uges sommerferie for pigerne, vi skal til Kulhuse og sommerhus hygge med Clara og Gunner, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Vejret bliver vist en blanding af regn, solskin og skyer, så jeg tror både vi skal regne med indendørs og udendørshygge, heldigt for os, at vi nyder begge dele 🙂

Kagen er i anledning af Molly My’s 5,5 års fødselsdag i onsdags (som jeg skrev mere om, lige her, med lidt kærlighedsord) og den fejrede vi så lidt forsinket idag, med kage og en overraskelsesgave, som forhåbentlig skal bruges i haven i næste uge.

Ha en dejlig søndag aften!

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.