De sidste to…..

De sidste to! De sidste to flyttekasser er nu tømt, en milepæl om man må sige.

Jeg ved godt at vi ikke har boet her så længe, men det har stresset mig at der stod flyttekasser og var rod. Jeg trives bedst med lidt rod, bevares, sådan er mit hjem og mit sind.

Men direkte fyldte flyttekasser har jeg ikke været glad for, og slet ikke for Molly My’s skyld, det har fyldt meget i mine tanker at vi skulle hurtigt på plads og at her skulle være hyggeligt, netop fordi det er to skift på rigtig kort tid, som jeg har udsat hende for.

Hun er i denne uge hos sin far, og jeg lovede hende at jeg ville have tømt dem inden hun kom hjem igen, det er nu, men “desværre” ses vi først på lørdag.

Hun hygger sig og jeg har også aftaler og planer, men derfor gad jeg da godt lige at vise hende at NU er de tømt 🙂

Så nu er det kun “små ting” som en ledning gennem stuen, lidt lamper, tapet osv… Men det må komme hen ad vejen, for nu er her okay og hyggeligt.

Jeg fejrede flyttekasse succes med lidt friske blomster i min favorit vase 🙂

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.