Den der du ved nok

P8120003

P8120005

Fredagsguf igår var, den der du ved nok. Altså kagen, kan i ikke huske den fra folkeskolen? Den der du ved nok, egentlig et mærkeligt navn til en kage ik?

I princippet er det en meget enkel chokoladekage med en kokos/kakao glasur, og den smager fantastisk.

Jeg har søgt på forskellige opskrifter og sammensat min egen udfra inspiration hist og pist, for mig ligger tricket nemlig i toppen.

Det skal være med både lidt smør og kaffe i, lyder mærkeligt for en der IKKE drikker kaffe, men man kan ikke smage det, og på den anden side smager den forkert uden, tosset jeg ved det, men prøv nu bare at bage den, i vil ikke fortryde 😉

Ingredienser til en rund springform

Bund:

200 gram sukker

2 æg

150 gram smør

225 gram hvedemel

3 tsk vaniljesukker

3 spsk kakao

2 tsk bagepulver

1,5 dl piskefløde (mælk kan også bruges)

Top:

100 gram smør

4 spsk færdig espresso kaffe

200 gram flormelis

2 spsk kakao

150 gram kokosmel

 

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker til en god luftig masse, tilsæt smeltet smør og piskefløden. Og derefter de tørre ingredienser, altså mel, kakao, vaniljesukker og bagepulver, pisk godt sammen og fordel i en smurt springform.

Bag i ovnen på 200 grader i cirka 20 minutter, hold øje løbende, ikke alle ovne er ens.

Lav imens toppen, alt kommes i en gryde og røres sammen ved lav varme.

Når kagen er færdig og har kølet i cirka 10 minutter kommes massen på toppen og kagen køles helt færdig, når kagen er kold spises den, den smager fantastisk.

 

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.