Madmodige børn

Hvornår er børn madmodige? Og hvad betyder det egentlig? Børn der ikke er kræsne eller? Og hvornår er man egentlig modig sådan generelt?

Jeg tror på at alle børn er modige i en eller anden forstand og det at være kræsen er en fase, ligesom så meget andet i livet og med børn generelt, jeg kan hvertfald se at Molly My smager på mere og mere.

Og det tror jeg til dels er fordi vi altid har givet hende lov at spytte maden ud igen, hvis ikke hun kan li det, på den måde er det ikke så farligt at sige ja til nye ting. Jeg har tidligere skrevet lidt mere om vores fremgangsmåder, lige her.

Det er specielt en god fremgangsmåde når vi er ude og rejse, der er jo tit andre ting på menukortet og det er sjældent det ikke er godkendt. På billedet nyder Molly My en lækker suppe i Thailand med forskellige grøntsager, nudler og kylling, vi bad dem selvfølgelig at holde lidt igen med chili mm.

Hermed ikke sagt at hun ikke også har “kræsne dage”, lige for tiden spiser hun f.eks. ikke så meget kød som tidligere, men det bekymrer mig altså ikke.

Claus Meyers har som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival og Arla Food festival næste weekend, arrangeret et madmodsløb for børnene, og det lyder bare rigtig spændende og skønt 🙂

Madmodsløbet

Danmarks sejeste børneløb. Tør du smage på det hele?

Turen går gennem Kongens Have den 26. august, hvor børnene smager sig igennem seks spiselige poster, der helt sikkert ikke minder om noget, der normalt ville lande på middagsbordet en onsdag aften. Sidste år blev børnene undervejs på ruten, udfordret af smagsprøver som kamelmælk, melormesalat, dunser af svinelever og hjerter, og i år bliver det endnu vildere.

Der er goodiebags med spiselige lækkerier til alle deltagere. Madmodsløbet præsenteres for femte år i træk sammen med Arla Food Fest, og billetten til løbet giver adgang til hele området lørdag, både for den madmodige deltager og en voksen ledsager. På hele festpladsen er der masser af aktiviteter.

Løb for et godt formål
Madmodsløbet arrangeres af Claus Meyers fond Melting Pot og Meyers Madhus, og overskuddet fra løbet går til fondens aktuelle madprojekter, der blandt andet bekæmper fattigdom og hjælper, udsatte unge i Bolivia og USA.

Pris:
150 DKK. Med denne billet får du + ledsager adgang til Madmodsløbet, Arla Food Fest og en goodiebag.

 

Læs meget mere og køb billet, lige her.

Molly My (og vi) skal ikke deltage i madmodsløbet, men det kunne jo være at det var noget for jer og jeres børn?

Tip hermed givet videre, i plejer jo at være glade for tips til aktiviteter med børn 🙂

 

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *