Verdens bedste cæsar dressing

Det er simpelt, men virkelig godt, sådan en cæsar salat, den er hvert fald en klart favorit her hjemme, både hos Molly My og jeg. Jeg syntes den kan spises både med og uden kylling, evt. som tilbehør til noget andet.

Og selvom den klassiske forstand vist siger croutoner, så kan vi også godt finde på at tilsætte lidt sprød bacon også.

I denne udgave lavede jeg den dog med et stykke godt kylling og croutoner 🙂

Hele hemmeligheden (syntes jeg!) er den gode dressing og den skal altså laves rigtigt med ansjosfileter og det hele, ellers bliver den ikke rigtig, og nej man kan altså ikke smage ansjosfileterne, men de skal være med for at det bliver den rigtige smag, til jer der nu skulle være lidt skræmte 🙂

Cæsar dressing

1 fed hvidløg (evt. 2 hvis du er glad for hvidløg)

2 æggeblommer (jeg bruger pasteuriserede)

4 ansjosfileter

1 spsk cherryeddike

2 spsk citronsaft

1 dl. revet parmesan ost

2 dl god olivenolie

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser, på nær olivenolie, salt og peber i en blender, blend det hele lidt sammen, og tilsæt langsom olivenoliven i en tynd stråle imens der blendes videre på mellem styrke. Smag til med salt og peber.

Anret nu en salt med romaine salatblade, croutoner, kylling, bacon eller hvad du kan li og så godt med dressing, jeg lover det vil være lækkert 🙂

 

 

 

 

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.