Sne, høj sol, røde kinder, smil og lidt trætte ben

Sne, høj sol, røde kinder, smil og trætte ben, måske lige også tilsat et kæmpe smil og kilden i maven, sådan var det da vi var på skiferie i Norge, denne skiferie var helt speciel da det var Molly My’s første gang på ski 🙂

Molly My og jeg har for ikke så længe siden talt om, at det ville være skønt at komme på ski igen, så jeg har været tilbage i de gamle indlæg og billeder og deler her minderne med jer, måske i også drømmer om eller planlægger en skiferie med børnene til vinter?

Op til rejsen havde vi set små film på Visit Norway’s hjemmeside, film med børn på ski på youtube og generelt forberedt Molly My på hvad der skulle ske, så hun var helt tryg ved situationen, der var nemlig booket daglig skiskole, UDEN mor og far.

Og selvom hun elsker nye oplevelser og ikke er bange for at møde nye mennesker, så var det jo noget helt nyt, når der også lige skulle et par ski på. Ligesom vi havde købt skibriller og fået styr på tøjet, så ingen kom til at fryse.

Men ingen grund til bekymring, hun tog det i stiv arm og var noget så stolt, hun blev sej både til transport bånd og tallerkenlift og tog ellers med os op i en gondol når vi skulle helt til tops, vi fik hende aldrig væk fra børnebakkerne, pånær da skilæren den sidste dag mente at det kunne hun sagtens, men det var også alt rigeligt for hende (hun var 4 år) og netop fordi Norge og området er så børnevenligt, var der også god udfordring og forskellige bakker at vælge imellem, så vi stod altså ikke på samme bakke i de fem dage vi var der 🙂

Og med hensyn til tøjet, så var det faktisk ret varmt da vi var afsted, så flere dage var det i høj sol og uden jakke, det brokkede vi os dog ikke over….

Skiferie i Norge

Vi var i Hafjell i Norge på den sidste rejse, og jeg har selv tidligere været i Geilo og Beitostølen også i Norge, alle steder skønne til skiferie og enormt børnevenlige.

Før Molly My’s ankomst har jeg selv været meget på skiferie i Frankrig og Italien og det er også skønne skønne steder, men som børnefamilie, ville jeg til hver en tid vælge Norge som destination.

Fordele ved skiferie i Norge:

  • Tæt på Danmark, evt. med båd fra Oslo eller Hirtshals
  • Smuk natur, både på destinationen, men også på vejen dertil
  • Snegaranti og oftes også dejlig solskin
  • Børnevenligt med flere børneområder, parker og legepladser
  • Skandinavisk skiskole (vi havde en dansk instruktør på Molly My’s hold)
  • Underholdning og sjov for børnene med maskotter, skattejagt mm.
  • Hyggelige hytter tæt på pisterne med mulighed for en pause midt på dagen
  • Og sikkert mange flere 🙂

Vi kørte i bil op via Oslo båden fra København, det var helt perfekt da vi så nemt kunne pakke alt vi skulle have med, inkl. alt skitøjet, madvarer mm. og turen føltes netop ikke særlig lang, da vi jo tog en stor del af tiden på Oslo båden.

Mine tidligere indlæg om skiferie i Norgen kan alle genses, lige her. Eller på Instagram under #bastabumpåski

Jeg tror at vi må afsted igen, skal vi vælge Hafjell som sidste gang, eller har i en anden Norge favorit, som vi bare skal prøve?

Og til sidst får jeg altså lige lyst til at vise jer denne lille film igen, stoltheden er vist ikke til at tage fejl af vel?

Se meget mere om skiferie i Norge og få inspiration, lige her.

 

Indlægget er sponsoreret af Visit Norway, skidrømme helt vores egne!

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.