Ideer til jule og værtindegaver alle under kr. 200

Ideer til lækre, forkælende og hyggelige jule og værtindegaver.

Det er jo virkelig sæson for ekstra mange hyggelige fester og komsammen stunder her i juletiden, ligesom der jo også skal skrives ønskelister til familie og venner.

Her giver jeg derfor mit bud på 9 lækre ting, som koster under kr. 200, så de også kan bruges som værtinde gave i stedet for en blomst eller æske chokolade, eller bare som en lille forkælelsesgave til mor, søster, veninde osv.

Igen har jeg teamet op med den lækre webshop Mark & Waldorf, ligesom ved mit tidligere indlæg med forslag til ‘nissegaver’ (se eller gense det, lige her).

Lidt lækkert til mor, hjemmet, badeværelset og køkkenet.

Det er nok sådan med os mødre (hvertfald hos mig) at vi ikke kun selv ønsker lækre ting til os personligt, men også ofte ønsker os til resten af hjemmet. Hjemmet er jo en del af os, så det er kun naturligt og dejligt, at vi også ønsker lækre ting her, disse ting er derfor også til hjemmet og ikke kun ren personlig forkælelse, lidt af det hele ik?

Lækker og PÆN tandpasta fra Marvis (kr. 39) denne både pynter på badeværelset og smager lækkert, findes i flere varianter, lige her.

Smukt skærebræt i asketræ (kr. 149), som jeg vil bruge som ja skærebræt, men også til servering af en lækker tapas anretning, ostefad eller lign. Find det, lige her.

Eventyrligt keramik fad fra Bungalow (kr. 129) jeg vil bruge det til mine favorit smykker, men det er jo også oplagt i køkkenet til lækker flagesalt, en lille anretning, slik eller andet. Findes i flere farver, former og størrelser, lige her.

På fadet har jeg liggende en smuk fjer ørering (kr. 149), blot en enkelt da jeg godt kan li at have lidt forskelligt i ørerne, også selvom jeg egentlig kun har et enkelt hul i hvert. Men man kan jo også købe et sæt.

En fjer er for mig symbol på noget let, frit og drømmende, sådan en fjer der flyver afsted i vinde kan vi nok alle mindes at have set ik? Find den og andre, lige her.

Og et enkelt smukt armbånd (kr. 99) med en vævet kobber og sølv tråd, flot både alene eller sammen med andre armbånd, find det og flere andre, lige her.

Fantastiske knallerter fra Meri Meri (kr. 199), eventyrlige som værtindegave, pynt i løbet af julen og som bordpynt til nytår, Molly My har kigget MEGET længe på dem og kan næsten ikke vente til vi skal hive i dem. Find dem, og andre varianter, lige her.

Til køkkenet lette tyrkiske viskestykker fra AU Maison (kr. 35), jeg elsker denne kvalitet til mine badehåndklæder og glæder mig over at de nu også er i køkkenet, de skal lige vasket et par gange og så er de rigtig gode og absorberende, findes i et væld af farver, lige her.

Lækreste og mest velduftende hånd og badesæbe fra LA Bruket (kr. 179), elsker denne udgave med rosenduft, lækker både på badeværelset eller ved køkkenvasken. Og så er den både økologisk OG pæn, what’s not to like? Find den og andre varianter, lige her.

Og sidst, men ikke mindst, den smukke drømmefanger fra Meri Meri (kr. 149), om man bruger den til at hjælpe med at glemme de dårlige drømme eller huske de gode er jo som man selv vil, men den er god både for store og små. Oplagt gaveide!

Jeg tror at Molly My har fået den lokket ud af mig, men ellers ville jeg også syntes at den ville være skøn i mit eget soveværelse. Virkelig smuk og dekorativ på en og samme gang. Find den, lige her.

Det var mine 9 forslag, håber de gav inspiration?

Ellers har Mark & Waldorf meget meget mere at vælge imellem af lækre sager, så kig ind og find egne favoritter, lige her.

 

Indlægget er sponsoreret af Mark & Waldorf.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.