Mini hasselback kartofler

Var det i 80 eller 90’erne at det var en populær spise med hasselback kartofler? Jeg ved det faktisk ikke, men de smager stadig fantastisk, sprøde, bløde, salte og ja bare lækre.

Vi elsker dem som tilbehør til et stykke kød, kylling eller fisk, men har faktisk også bare spist dem med en god skål salat til, det kom sig af at Molly My en dag virkelig gerne ville have “de der salt kartofler, mor…..” og så blev det lige hvad vi nu havde i køleskabet 🙂

Kan i også godt li dem?

Mini hasselback kartofler

Jeg syntes personligt at de bliver ekstra lækre og delikate hvis man laver dem med små kartofler, altså i en mini udgave, men de kan jo også sagtens laves med bagekartofler eller bare en større udgave, så er tilberedningstiden bare det længere.

Det er meget simpelt, men lad mig alligevel her forklare:

Ingredienser:

Kartofler

Olie eller smeltet smør

Salt, peber og krydderier

Fremgangsmåde:

Vask kartoflerne og skær forsigtig riller i dem, cirka 2/3 ned i kartoflen, der er mange der bruger tricks med at ligge dem mellem to redskaber for at man ikke kommer til at skære igennem, men jeg syntes nu godt man bare kan gøre det i fri hånd.

Pensel godt med olie eller smeltet smør og drys med salt, peber og evt. andre krydderier, det er f.eks. lækkert med karry, sød paprika eller en urtesalt.

Kom i et ovnfast fad og bag i ovnen på 200 grader, mellem 30-50 minutter det afhænger af størrelsen på kartoflerne.

Spis og nyd! 🙂

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.