Opskrift på de lækreste koldhævede squashboller

I sidste uge bagte vi disse lækre squashboller, og nyder stadig godt af dem, der kom nemlig også en del i fryseren 🙂

Oplagt at få lavet i weekenden eller i løbet af ugen, de smager simpelthen så lækkert og Molly My er også vild med dem, gerne med tandsmør og eller en skive ost.

Opskriften siger squash, men i kan også bruge gulerod eller begge dele, hvad der nu lige er i køleskabet, ligesom i også kan skifte ud på meltyperne, hvis de skal være mere eller mindre grove.

Jeg bager oftes på slum med hvad jeg nu lige har i melskabet, det gør i også bare som det nu passer ind, men følg total mængdeanvisningerne på mel her i opskriften, så bliver de bedst.

Udgangspunktet er som min anden opskrift på koldhævede boller (lige her) dobbelt del mel til vådt, den virker hver gang.

Opskrift på koldhævede squashboller (15-20):

20 gram gær

1/2 liter lunt vand

1 revet squash

2 spsk honning eller rørsukker

1 1/2 tsk salt

3 spsk olie (jeg bruger olivenolie)

1-2 dl solsikkekerner (alt efter hvor mange i vil have i)

12 dl mel (jeg har brugt cirka 7 dl ølandshvedemel og 5 dl manitoba mel)

 

Fremgangsmåde:

Oplæs gær i vand og tilsæt revet squash, honning (sukker), salt og olie.

Tilsæt mel og rør/ælt godt, jeg bruger en røremaskine, og det anbefales også her, da dejen er ret blød/våd, men det kan også godt gøres med en ske.

Lad dejen hæve til næste morgen i køleskabet, alternativt minimum 4 timer også i køleskabet. Er du presset på tid, så tilsæt en lille smule mere gær og lad den hæve lunt en times tid.

Form bollerne med en ske og lad dem hæve 1/2 time.

Bag ved 200 grader i 12-15 minutter, hold øje, ikke alle ovne er ens 🙂

 

Kan sagtens fryses og ristes/lunes igen.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.