Molly My’s 6 år – Enhjørning fødselsdag

6 år skal fejres! Molly My fylder simpelthen hele 6 år i næste uge d. 12/1, en dag der i den grad er blevet talt meget om den sidste tid. Det er som om at det med fødselsdag fylder mere og mere nu ældre hun bliver, og det bliver bare sejt at sige man er 6 år og ikke halv år og 5 som hun siger nu.

Hun har simpelthen ønsket sig en ‘enhjørning’ fødselsdag når børnehaven kommer hjem på besøg, og vi har derfor indkøbt lidt forskelligt ind til både pynt og sjov, det er jo en fødselsdag, så lidt forskel på hverdag og fest skal der altså være.

Tallerkner, krus, servietter og lys til kagen er fra My Little Day, lige her.

Kageform fra Meri Meri, lige her, det er her min ide at bage småkager på forhånd, de så selv kan pynte med glasur og regnbuekrymmel.

Enhjørning tatoveringer fra Djeco, lige her, så kan dem der vil få en på armen.

Halskæden fra Meri Meri har jeg købt til en lille gave om morgenen, find den, lige her.

Og så diskuterer jeg stadig med mig selv omkring enhjørningen fra Jellycat, ærligt så mangler hun ikke bamser, men hun elsker dem, navnlig dem fra Jellycat, så det tænker jeg lige lidt videre over 🙂 Find dem, lige her.

Jeg har desuden købt nogle kæmpe store enhjørning balloner til pynt, printet enhjørning tegninger til farvelægning (gratis fra denne side) og købt lidt forskellige småting med enhjørning som vi laver små “gå hjem” poser ud af, sammen med en lille slikpose. Der er nul sukkerpolitik, så det får med hjem, så forældrene selv kan bestemme hvornår den må spises. Ligesom jeg også tænker at de skal have deres pyntede småkager med hjem, af samme årsag.

Men kage skal de have efter frokosten, jeg bager en lækker chokoladekage sødet med banan og dadler til dem, og så har Molly My desuden bestilt sandwich og grøntsager til frokost, så det slipper vi vist ret let omkring denne gang 🙂

Andre enhjørning ideer?

Indeholder reklame for Børnenes Kartel.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.