Mobilafhængighed #1

Jeg begyndte for et par uger siden at lytte til Thomas Skov’s podcast “Jeg er mobilafhængig” find den, lige her.

Indtil videre er jeg nået til afsnit 3, ikke fordi jeg ikke har kunne høre dem alle, men fordi jeg lige tager dem lidt i etapper, der er nemlig en del at tænke over, imellem de forskellige afsnit, der er meget stof til eftertanke.

Jeg er bestemt ikke så mobilafhængig som Thomas beskriver i podcasten, men jeg har bestemt et tæt forhold til min iPhone og alle de forskellige app’s på den.

Det blev ret tydeligt i weekenden i London, hvor den blev stjålet…. Faktisk blev den stjålet 10 minutter inden jeg skulle ind til det event jeg var inviteret over til, læs mere om det, lige her.

Det er ingen hemmelighed, at de selvfølgelig havde inviteret over, med henblik på omtale, så jeg fik simpelthen så dårlig samvittighed og blev stresset over situationen, jeg ville have lavet 117 stories, da det virkelig VAR en virkelig sjov oplevelse.

Jeg fik lavet en lille smule, da jeg lånte en telefon af en sød PR medarbejder, men det var en Samsung og jeg kunne ikke rigtig finde ud af det, fordi alt gik så hurtigt, men det var helt vildt godt lavet, de havde lavet forskellige universer fra skibet og nu glæder jeg mig bare endnu endnu mere til vi skal på den rigtige tur til marts.

Udover at er det er grænseoverskridende og ærgerligt at få stjålet sin iPhone var det også dumt at være i udlandet uden mobil, f.eks. bruger jeg den meget til at finde vej, til at “underholde” i ventetid og så bare generelt til at dele og tage billeder fra.

Ex. var vi på den måske mest instagram venlige restaurant ever (Bob Bob Ricard) og ja jeg ville også gerne have lavet story og meget andet med den “press for champagne” knap, heldigvis kunne jeg stjæle dette billede fra Louises kamerarulle.

Jeg vil arbejde lidt videre med “mobil afhængighed” kategorien, også når jeg har fået hørt den podcast færdig, det gav nemlig også stof til eftertanke ikke at have den i 3 dage, og til sidst glemte jeg faktisk i flere timer ad gangen at jeg manglede den, indtil jeg pludselig måtte sige, fuck jeg savner min mobil!

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.