Opskrift: Pasta med laks, spinat og fløde

En meget simpel, men ikke desto mindre lækker og velsmagende pastaret, og det bedst er at den er lavet på cirka 15 minutter, alt efter pastaens kogetid.

Den er mild og cremet i smagen, og det er min erfaring at børn også elsker den, hvertfald min datter, men hun elsker generelt alt med pasta og fløde 😉

Jeg har både brugt røget, dampet og varmrøget laks til den, alle tre fungerer rigtig fint, og er en perfekt måde at få brugt rester på.

Den laves altid på slum, men der skal bruges følgende ingredienser:

Pasta

Frisk spinat

Laks

Fløde

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Sæt pasta over til kogning, tjek pakken hvor længe den skal have, det varierer en del.

Steg spinat i en lille smule olie eller vand, det skal blot lige “falde sammen”, tilsæt laks og derefter fløde, lad det hele simre godt sammen, og smag til med salt og peber.

Det er min erfaring at det skal have mere salt og peber, hvis man har brugt dampet laks, og mindre hvis det er den røgede, da det i sig selv giver en del smag.

Kom pasta ved og lad det blande godt sammen ved svag varme.

Server evt. med lidt høvlet parmesan ost på og et godt stykke brød.

 

 

(Visited 52 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *