Seje Solomødre – Signe Veibæk

Tag godt imod næste Seje Solomor, som er endnu en af mine følgere på Instagram, det er så SEJT og stort at i også vil være med til at fortælle jeres historie.

Se tidligere indlæg med andre Seje Solomødre, lige her.

Fortæl kort om dig selv og din familie?

Jeg er Signe på 36 år, jeg bor sammen med min datter Nola på 8 år der går i 2 klasse. 

Hvornår fik du solo mor titlen?

Jeg har været alene med Nola siden hun blev født, da jeg blev single mens jeg var gravid.

Hvordan hænger hverdagen sammen idag (deleordning etc….)?

Vi har desværre ikke nogen fast deleordning, Nola er mest hos mig. Hun er mest hos mig da hendes far er selvstændig og arbejde VIRKELIG meget. Det er hans eget valg, at han ikke ser hende så meget. Jeg ville ønske der var mere samvær med far, da det selvfølgelig er vigtigt også at være sammen med ham.

Hvordan er din relation til dit barn/dine børns far?

Vores relation er ok, også med fars kæreste som jeg også snakker godt med! Vores eget lille minus er uenighed omkring for lidt samvær… men går heldigvis stille og roligt i den rigtige retning.

Hvad siger barn/børn til det hele?

Nola savner sin far og er begyndt efter hun er blevet ældre at efterspørger hvorfor hun ikke er mere hos far. Og faktisk også super sej til at spørger sin far om de ikke kan ses mere 🙂 selvfølgelig er det os forældre der planlægger hvornår de skal ha samvær.

Og selvfølgelig som de fleste skillsmisse børn nok efterspørg, har hun spurgt nogle gange hvorfor vi ikke bare kan bor sammen alle tre… der fortæller jeg altid Nola at mor og far ikke var forelsket mere, derfor skulle vi ikke være kærester!

Jeg kunne aldrig finde på at sige et ondt ord om hendes far til hende, lige meget hvor sur jeg bliver på ham

Hvornår er det sværest?

Når man har sit barn næsten 100% af tiden, er tingene til tider lidt mere besværlige. Jeg er også stadig Signe som gerne vil lave ting der handler om mig og ikke kun om at være mor. Men heldigvis har jeg både en fantastisk familie og nogle dejlige venner.. som altid står klar til at hjælpe hvis der er brug for det.  

Hvornår er det lettest?

Det letteste ved at være alene, er nok den med opdragelsen. Du behøver ikke blive enig med en anden part først. Blot selv føle dig frem til hvad du mener er bedst for dit barn 🙂

Hvordan håndterer du/i bedst savnet?

Savn har fyldt meget hos Nola, og det er noget vi taler meget om. Om det er okay at savne og at far med sikkerhed også savner hende. Og at der ikke er noget forkert i at blive ked af det en gang imellem når man savner.

Hvad er dit bedste råd til en anden solomor?

Mit bedste råd til andre mødre der er alene, er at i skal huske jeres liv gå ikke i stå bare fordi i bliver alene. Husk af leve livet, ikke lad det stå på standby indtil der kommer en ny mand ind i jeres liv. Rejs alene med jeres barn/børn det er pisse fedt. Skab fede minder sammen.

Nå det i kan i hverdagen… stress ikke over det i ikke nåede. Opvasken og vasketøjet, er der også i morgen. Heller rod og glade børn

Hvorfor tror du at det stadig i år 2018 kan være tabubelagt at være solomor?

Jeg har faktisk aldrig oplevet det var tabubelagt at være single mor, aldrig oplevet nogen har kigget skvæt på mig fordi jeg er alene! Er tit blevet mødt med om det ikke er mega hårdt at være alene… sådan har jeg aldrig set på det.

Tror de solomødre, der måske bliver sat i tabu båsen er dem der vælger at gøre det 100% alene, hvor der slet ikke er en far. Hvor jeg tror det der bliver kigget skævt på, er du bevidst fravælger muligheden fra at ha en far!

 

 

Tak for dine fine tanker og historien Signe, meget inspirerende læsning! 🙂

I kan følge Signe og Nola, lige her.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.