Opskrift: Tøm køleskabet one pot pasta (vegetarisk)

Verdens nemmeste pastaret, specielt fordi at den (jf. navnet) nemlig kun laves i en gryde, i kender sikkert godt til konceptet med one pot pasta, her kommer min basis variant, som kan ændres i uendelighed, alt efter hvad du nu lige har i køleskabet.

Perfekt reste og stop spild af mad ret.

Retten laves bedst med tørret pasta, og tilberedningstid tilpasses efter hvad der står på pastapakken, det er typisk alt mellem 10-15 minutter, let ik?

Start med at se hvad køleskabet byder på af løg, grøntsager, krydderurter, evt. kød, fjerkræ eller fisk og  måske også fløde og eller ost. Kort sagt, det meste kan bruges.

Denne udgave blev vegetarisk, da det var hvad jeg havde af rester den dag, men ville også have været lækker med lidt bacon eller chorizopølse.

Tilsættes kød, skal det altid steges i gryden inden de andre ting kommes i gryden.

Jeg havde løg, tomat, squash og peberbrugt, og det gør ikke noget om det er nogle lidt kedelige/bløde grøntsager, de kan sagtens bruges.

Kom det hele i gryden, sammen med passende mængde pasta og jeg havde også her lidt frisk basilikum, kom desuden boullion og evt. hakkede tomater ved.

Til en portion med 400 gram pasta (svarende til mad til os i 2 dage, dvs. til 4 personer) bruger jeg 1/2 liter grøntsags boullion, hvis jeg tilsætter hakkede tomater en lille smule mindre.

Grøntsager er hvad jeg lige har, så meget på slum, jeg vil sige at man ikke kan lave denne ret rigtig eller forkert, det vigtigste er bare at have den rette mængde væske til pastaen, så den koger korrekt.

Det lækre er jo så at alle tingene koger sammen med pastaen og det bliver en lækker og meget velsmagende ret.

Fremgangsmåde:

Hvis der tilsættes kød eller andet, skal det lige steges i lidt olie i gryden først, tilsæt derefter pasta, grøntsager og væsken og kog i 10-15 minutter alt efter pasta. Anret med høvlet parmesan eller anden god ost.

Voila, retten er færdig 🙂

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.