Cykelsæsonen er igang igen, kan i hjælpe her?

Molly My’s cykel har været i kælderen vinteren over, da jeg ikke vil have at hun cykler (så langt) når det kan være glat og bare meget koldt.

Men igår kom den frem igen, blot til en kort cykeltur på vejen, og i morges var der ingen vej udenom, hun ville cykle til børnehaven, jeg fik hende dog overtalt til at vi tog toget med cykel og så cyklede hjem, mest af alt fordi det var virkelig koldt og vi havde lidt travlt, da de skulle på tur med børnehaven 🙂

Den var hun med på, men var også mere end klar til at cykle hjem, da jeg kom også hentede i børnehaven, der er lige lidt over 9 kilometer, så det er altså en pæn tur for de små ben på en 16 tommer cykel uden gear, men jeg vidste jo godt at hun kunne, vi cyklede jo næsten dagligt sidste efterår 🙂

Til hendes fødselsdag i januar gav jeg lovning på en ny cykel, når vi skulle igang igen = nu! Simpelthen fordi denne er for lille til hende, hun skal have en 20 tommer, men hvilken?

Denne er fra Puky, og vi har været og er rigtig glad for den, så overvejer egentlig at købe en Puky igen, eller har i en anden god ide til en kvalitetcykel der ikke er alt for tung?

Det er denne cykel hun har nu, lige her. Og overvejer lidt denne, lige her, den nuværende vejer 9,5 kilo og den vi har kig på 12 kilo, vil det betyde meget med 2,5 kilo i forskel?

Den nye må gerne blå eller lilla, men hun kan nok også godt overtales til en anden farve, hvis det er den rigtige cykel 🙂

Kom meget gerne med jeres bedste erfaringer i en kommentar, tak!

 

(Visited 18 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Michala.

    Super relevant indlæg nu her inden foråret. Vi overvejer denne lækre Kokua 20 tommer, når vores ældste skal op i den størrelse. Vi har venner, der har været så glade for Kokuas løbecykler og som også sværger til deres pedalcykler. Det er, efter sigende, virkelig høj kvalitet og aluminium, hvilket betyder en meget let cykel. Og den fås i “vores” fine grønne farve…;-) God jagt!
    http://kokua.dk/liketobike-20.html

    • Man anbefaler også Kokua på min Instagram, eneste anke jeg har er at der ingen kædeskærm er på den og det er med udvendige gear, men det er måske bare mig der tænker det kan være noget skidt? Hvertfald skal vi have den prøvet og med i overvejelserne :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *