Marts og mange skønne ting på programmet

Velkommen til marts og velkommen til foråret, hvor har det dog været en smuk og solskinsfyldt dag idag, kold ja, men solen har været fantastisk.

Vi skriver nu 1. marts og dermed kun 2 måneder til vi skal ud på den lange rejse, jeg ved at de næste 2 måneder kommer til at gå lynhurtigt, specielt hvis jeg kigger på marts siden i vores kalender, der er mange skønne ting på programmet.

Jeg skal have skønne damer til tapas og bobler, det er vel nærmest efterhånden blevet en tradition, at vi mødes hos mig til hygge og sjov, i marts er endnu sådan en aftale i kalenderen.

Vi skal passe Gunner nærmest halvdelen af måneden 🙂

Jeg fylder år, nærmere bestemt 39 år d. 22 marts, det er som sådan ikke en dag jeg har så meget fokus på, men Molly My hun glæder sig til at fejre mig, så der er også et stort kryds sat den dag.

Vi skal også holde endnu en Playmobil Playdate, som i måske kan huske fra sidste år? I kan alle komme med, og det bliver helt sikkert en skøn eftermiddag. Det sker d. 24 marts i København og mere info følger snart.

Jeg skal på mini cruise fra Malaga til Barcelona, med skønne Loui, det er som nævnt i dette indlæg, med fokus på det nyeste og faktisk verdens største skib fra Royal Caribbean, vi satser på solskin og kolde drinks 😉

Og så bliver det jo også påske, hvor vi er så heldige at vi skal til sommerhusland med Clara og Gunse, hurra! Hygge, god mad og påskeæg i haven.

Derudover skal vi bare hygge os, lave lidt små ting i hjemmet, blandet andet en større oprydning i rejsen mod et mere enkelt hjem, noget mere opbevaring på Molly My’s værelse, yderligere oprydning i hendes garderobe og måske også en malet væg i stuen.

Og så bliver Molly My’s længe ventede skrivebord på værelset også lavet i løbet af de næste par uger, så der skal selvfølgelig også indrettes og dimses lidt i den forbindelse.

Til sidst så skal jeg så småt begynde at lave små planer og huskelister til rejsen, jeg er så småt begyndt at købe lidt malebøger og andet underholdning til de 2 måneder, der skal jo trods alt være en del flyvninger og dermed ventetid undervejs, så jeg vil gerne være lidt forberedt.

Jeg er så småt også begyndt at få kigget på sandaler, sommertøj mm. og faktisk er der lige nu ved Boozt tilbud på mange af de nye sommervarer, så tror snart jeg klikker hjem, selvom det virker tosset i frostgrader 🙂 Se mere, lige her.

Skal nok lave et “sommerinspirations indlæg” når vi nærmer os lidt mere.

 

Indeholder reklamelink.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.