Seje Solomødre – Johanne Mygind

Tag godt imod næste Seje Solomor, denne gang byder jeg velkommen til Johanne Mygind, som de fleste af jer, nok kender som Nutidensmor?

Johanne fortæller her inspirerende og misundelsesværdigt om hendes fortolkning af livet som solo mor 🙂

Se tidligere indlæg med andre Seje Solomødre, lige her.

Fortæl kort om dig selv og din familie?

Jeg bor sammen med min datter på knap og nap 5 år, i en lejlighed i Aarhus centrum. Augustas far og jeg gik fra hinanden på bedste fredsommelige vis, fordi vi ikke var lykkelige sammen. Ikke nogle store skænderier, intet drama – blot en fælles beslutning om at vi ikke skulle bo sammen mere og et løfte om at det altid skulle handle om vores datters lykke. Det lyder plat, men alle beslutninger vi træffer har dét for øje.

Det var selvfølgelig svært og der er grædt en del tårer, fordi det i en drømmeverden ikke var sådan vi ville føre familie… men det er nu sådan vores familie ser ud og sådan den fungerer bedst for os alle.

Hvornår fik du solo mor titlen?

Jeg flyttede i min egen lejlighed her for 1 år og 4 måneder siden. Vi bor heldigvis blot 6 min. kørsel fra hinanden og Augusta går derfor stadig i samme børnehave, hvilket var vigtigt for os.

Hvordan hænger hverdagen sammen idag (deleordning etc….)?

Vi har det vi kalder en 5/5 ordning. Vi skiftede fra 4/4 til 5/5 for et par måneder siden, efter havde boet hver for sig i 1 år af to årsager: fordi hun havde vænnet sig til hele denne deleordning og fordi hun er blevet ældre. 5/5 ordningen går ud på at jeg har Augusta til 4 overnatninger, han har Augusta til 4 overnatninger, så har jeg 4 and so on.

Det virker så fint for os, selvom det er de færreste der forstår vores ordning. Vi mener at hun har det allerbedst, når hun har os begge lige meget. Jeg ville aldrig kunne se fornuften i at argumentere for, at hun skulle være mere hos os, som nogle af mine læsere har undret sig over – at jeg ikke har trukket ‘mor-kortet’, for at få mere samvær. Jeg mener ikke jeg har et ‘mor-kort’ at trække.

Hvordan er din relation til dit barn/dine børns far?

Vores relation er super fin. Det er så let at sige, at det er vigtigt med en god relation, men det er det! VI er bare i den heldige position, at der ikke er nogen der har noget i klemme – der er ikke vrede eller bitterhed, så der er ingen grund til at vi skulle have en dårlig relation til hinanden.

Augustas far sender billeder næsten hver anden dag når han har hende – fordi den slags husker han. Jeg øver mig, men jeg glemmer det simpelthen i hverdagen. Plus jeg ikke tager så mange billeder – hvilket er morsomt, da jeg ligesom er bloggeren. Jeg er bedre til at sende åndssvage Youtube klip og links til sjove artikler.

Vi FaceTimer (altså med Augusta), når hun beder om det og får ret ofte opdateret med sms’er i vores gøren og laden om aftenen, når hun er puttet, hvis der er noget at berette om. Det er meget informationsrigt, men vi har også en fin relation. Vi har holdt nytår sammen i to år, da ingen af os har fået en kæreste og fordi vi bare gerne vil det.

Jeg vil enormt gerne have hende med i Randers Regnskov snart og den primære årsag er, at det da kunne være hyggeligt, men altså også fordi det er godt for Augusta at se, at vi kan sammen.

Hvad siger barn/børn til det hele?

Det er faktisk gået fint. Hun har været ret træt i perioden efter, faldet i søvn på cyklen, på vej hjem fra børnehave, men altså, det er det.

Selvfølgelig har hun stillet mange spørgsmål og undret sig.

Spurgt direkte hvorfor vi ikke bor sammen og måske en enkelt gang bedt os om at flytte sammen igen, men over all har processen være overraskende let, hvis jeg kigger på hendes reaktion.

Hvornår er det sværest?

For mig er det sværest, når jeg tænker på fremtiden – f.eks. at Augusta aldrig får en helsøskende. Hvis vi tænker i blod. Jeg havde jo ikke forestillet mig, som helt ung, at jeg skulle have børn med forskellige mænd.

Det er hele ideen om en kernefamilie der jo er gået i stykker og selvom jeg er helt helt helt helt sikker på at dette var det rette, så gør det ondt at tænke på at det ikke er den klassiske: far, mor og børn. At det bliver mor, mors kæreste, barn med eksen, barn med kæresten og sådan.

Jeg siger ikke at det er mindre lykkeligt eller mindre rigtigt, men min forestilling om mit eget liv indebar ikke et brud med mit barns far.

Hvornår er det lettest?

For mig er det bare et rigtig godt liv og en god hverdag. Jeg er sikker på at Augusta også har et godt liv, så det er rart at tænke på. Jeg ved vi traf den rette beslutning.

Hvordan håndterer du/i bedst savnet?

Jeg druknede den i rødvin og junk de første måneder. Det er måske ikke den bedste måde at håndtere det på, men det var nu sådan det blev gjort. Jeg savner hende naturligvis i hverdagen, men det hjælper med billeder, sms’er og Facetime.

Det lyder muligvis plat og let købt, men det hjælper immervæk at tænke på at hun ER det rette sted: hos sin far, hvis forhold også skal plejes og som også er pisse vigtigt. Når jeg føler det savn minder jeg mig selv om at hun har det godt.

Hvad er dit bedste råd til en anden solomor?

Be the bigger person. Etabler det bedst mulige samarbejde med faren til barnet.

Forsøg at slippe en evt. dårlig samvittighed og arbejd på at acceptere at det altså bare er sådan livet ser ud for dig – og jer.

Hvorfor tror du at det stadig i år 2018 kan være tabubelagt at være solomor?

Jeg har ikke oplevet at det er et tabu. Overhovedet. Kun opbakning fra alle fronter.

Tak skønne Johanne, dejligt du også ville være med i dette lille projekt! 🙂

Hvis ikke i følger Johanne, så kan i gøre det, lige her.

 

 

 

(Visited 79 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *