Vi er faktisk tilbage i Jakarta igen, farvel til Java

Vi er netop kommet tilbage til udgangspunktet, nemlig Jakarta, endnu en ændring i planen igen igen, sådan er det vist bare lige nu, fokus er på Molly My 🙂

Jeg har denne uge pga. alle ændringerne brugt hvad der svarer til halvdelen af vores beregnede lommepenge, altså ikke forstået på den måde at vi så ikke har flere penge tilbage, men det fortæller lidt om hvor mange ændringer vi har måtte lave med tog, flybilletter og hoteller, lidt øv, men ikke græde over spildt mælk eller hvad man nu siger…..

Grunden og ændringen skyldes at Molly My stadig ikke er 100% på toppen, og derfor ikke ville kunne klar en halv dag i en bil, så i stedet fløj vi altså tilbage igen for så at flyve direkte til Borneo i morgen.

Jeg krydser så meget fingre for at hun snart er sig selv igen, specielt med tanke på at vi på Borneo jo skal bo ude i junglen / en nationalpark og blandt andet også nogle nætter på en lidt primitiv båd, imens vi sejler ned af en flod, ikke at hun behøver en masse luksus, men det hedder jo ingen aircon osv, og det er bare sjovest med sådanne forhold, når man har det godt.

Mit håb er at oplevelsen og alle dyrerne vil få hende til at glemme den sidste uges tid, for ærligt, så husker hun nok ikke tilbage på Java som noget særlig positivt, mange siger at det var synd at vores rejse skulle starte sådan, og jeg giver dem bestemt ret, men er også ret glad for at vi stadig har en masse uger til at rette op igen.

Det var mit første besøg på Java og det HAR været spændende og vi har set en masse ting, på trods af sygdom, men hånden på hjertet, så ved jeg ikke om jeg ville vælge at komme tilbage, her er sindsyg meget trafik overalt, hvilket fylder og ødelægger meget for mig, måske i også har det sådan? 🙂

Jeg har en snorkende Molly My liggende ved siden af mig, så vil selv snuppe et hurtigt bad, lidt meditation og måske et enkelt kapitel i min bog, inden det også er godnat fra mig. Vi skal nemlig ret tidligt op igen i morgen og med flyet videre.

 

I kan se resten af vores rejseprogram, lige her. Og meget mere om rejser til Bali & Indonesien, lige her.

Og husk også at der på min Instagram profil ligger punkter fast med stories under menuen, med de forskellige steder vi har besøgt, så kan i også få lidt små film og glimt den vej.

 

Markeret som reklame, da jeg har lavet samarbejde med Yaneeda.

Og har fået en mindre rabat på rejsen, langt størstedelen har jeg dog selv betalt.

 

(Visited 19 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *