Postkort fra Ubud på Bali

Et lille postkort fra Ubud på Bali, hvor vi nu er landet, eller faktisk for et par dage siden 🙂

Jeg skylder stadig ALT fra regnskoven og Borneo, og det vil jeg også meget meget gerne skrive om, da det har været en helt enestående oplevelse.

Der skal bare lige sorteres i rigtig mange billeder og små film inden, så altså nu et lille postkort fra Bali, hvor vi nyder livet og poolen. Ærligt så savnede vi lidt en pool i regnskoven, eller bare det at kunne blive kølet ned i varmen, desværre var det ikke muligt at bade i floden, da den var fyldt med krokodiller, så igår stod den 100% på badetøjsdag, dejligt afslappende.

Molly My’s badetøj er fra Soft Gallery, lige her.

Idag knap så afslappende, idag har vi nemlig været på cykeltur i rismarkerne og rundt omkring, nærmere bestemt hele 25 kilometer på cykel! Fair skal dog siges at vi blev kørt med bil op ad bjerget, så det meste er gået ned af eller har har været fladt, men alligevel lidt øm i ben og bagdel nu….

Der var sket en misforståelse i vores booking, så der var booket til 2 voksne og de havde derfor ikke en cykel som Molly My kunne cykle på, de prøvede at finde en, men den var ikke optimal, så hun endte med at sidde bagpå mig, altså på en form for bagagebærer og så holdte hun fast i min ryg, der gik ærligt lige et par kilometer før jeg var helt tryg ved det, sådan cykler vi jo slet ikke i DK, men efter lidt tid var det bare sjovt og hun var god til at holde fast og sikre at fødderne ikke kom i hjulet 🙂

Samtidig med at hun hilste og smilede til alle på vores vej, vi havde også 5 australier med på turen og så selvfølgelig en guide, jeg har set rismarker før, men det er altså stadig en fascinerende oplevelse og så er her bare generelt enormt smukt og grønt alle vegne.

Vi havde stop undervejs og besøgte forskellige ting som en lokal familie, en skole og en kaffe, the og kakao plantage, meget spændende og nærværende det hele.

Nu er vi på hotellet igen der er dømt afslapning og senere tager vi ned i byen og spiser aftensmad og kigger lidt mere rundt, i morgen eller dagen efter vil jeg booke en chauffør for en dag, der kan køre os lidt mere rundt og se templer mm.

Bali er skønt! <3

 

I kan se resten af vores rejseprogram, lige her. Og meget mere om rejser til Bali & Indonesien, lige her.

Og husk også at der på min Instagram profil ligger punkter fast med stories under menuen, med de forskellige steder vi har besøgt, så kan i også få lidt små film og glimt den vej.

 

Markeret som reklame, da jeg har lavet samarbejde med Yaneeda.

Og har fået en mindre rabat på rejsen, langt størstedelen har jeg dog selv betalt.

 

(Visited 14 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *