Sommerhustanker

 

Det føles lidt forkert, og så alligevel helt rigtigt, at bruge ‘sommerhus’ kategorien her på bloggen igen. Den hører jo fortiden og vores eget sommerhus til…..

Alle tidligere indlæg om og fra sommerhuset på Strandvejen ligger jo stadig her på bloggen, som et dejligt minde 🙂

Find dem alle, lige her.

Specielt denne gang i Clara’s sommerhus mærker vi savn til vores eget, ikke til misforståelse, her ER skønt i Clara’s og vi føler os enormt hjemme, mere end hjemme.

Det er nok mere følelsen af den frihed og pause fra virkeligheden, som vores eget sommerhus bragte med sig. Det var virkelig et pusterum fra den travle hverdag 🙂

Vi laver egentlig ikke så meget, slapper af, sover jetlag ud og hygger med Gunse, bader lidt i svømmebasinet, spiser en is og så om igen….

Molly My er her til på fredag, hvor hun så går på sommerferie hos sin far og jeg selv er her til engang midt næste uge og så er det hjem til Hellerup, hvor vi ikke har været siden 1. maj, det bliver helt mærkeligt, men også dejligt 🙂

Jeg sidder lige nu til terrassen og lytter til fuglene, småfryser egentlig også lidt, men det er bare rart oven på en lang dag. Molly My (og Gunner) snorker indenfor, tror måske jeg joiner dem med en lydbog i ørerne om lidt, lige om lidt……

 

(Visited 22 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *