Hjemmelavede salt mandler

De er simpelthen så lette at lave, men samtidig også bare rigtig rigtig lækre! Vi elsker saltede mandler til tapas, snacks, i salater, på karryretter eller bare i madpakken som en lille overraskelse :-)

Jeg laver altid en stor portion, da det er min erfaring at de bliver spist ret hurtigt, og de kan ellers også sagtens holde sig sprøde og friske længe.

Ingredienser:

400 gram mandler

4 dl kogende vand

6 spsk salt

Fremgangsmåde:

Rør salt ud i det kogende vand og tilsæt mandlerne.

Lad det stå i 20 minutter, rør lidt undervejs.

Hæld vandet fra og fordel mandlerne på en bageplade og bag ved 150 grader i 20 minutter.

Lad dem køle og spis! :-)

 

Har i prøvet selv at lave rugbrødschips? Ellers også en let og lækker opskrift, lige her.

(Visited 2 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *