Hvornår tænker du hun skal lære at sove i egen seng?

Indeholder reklamelinks

Hvornår tænker du hun skal lære at sove i egen seng?

Tænk det blev jeg spurgt om på Instagram nogle uger tilbage, og egentlig tog jeg det ikke som en negativ bemærkning, men alligevel et lidt mærkeligt spørgsmål ik?

Molly My og jeg sover sammen, lige så længe hun har lyst :-) Det er ikke fordi hun ikke har lært at sove i egen seng, faktisk har hun sovet på eget værelse fra hun var cirka 3 måneder gammel og gjort det lige indtil hende og jeg flyttede for præcis 2 år siden.

De to år er gået ret hurtigt og jeg læste den anden dage mine indlæg omkring tiden, av av mit hjerte, jeg havde det svært den første tid.

Se mere lige her og lige her.

Ikke at vi skal se tilbage i dette indlæg, men hellere fremad, men ja hun har sovet sammen med mig de sidste 2 år, selvom jeg egentlig ikke tænke det var noget vi skulle gøre så længe, troede bare det var indtil hun havde vænnet sig til alt det nye.

Men altså det bliver vi ved med indtil hun selv syntes det er tid til at komme i egen seng igen, for hende er det tryghed og hyggeligt, og jeg sover helt fint selvom hun også sover i sengen, hun ligger jo ikke længere og drejer rundt hele natten, så det er kun hyggeligt, måske lige minus de dage hun får hevet 27 bamser med i sengen også, men ellers :-)

Jeg kan ikke se der er noget forkert i at sove sammen, det gør voksne jo også, hvorfor skal børn sove alene når forældrene sover sammen? Det er så hyggeligt at vågne med dig mor, siger hun meget ofte, og lige præcis det gør, at jeg ikke selv presser på for at hun skal i egen seng, da det jo er tydeligt at hun har brug for den stund med mig og nærheden ved at være tæt.

Om man gør det ene eller andet, vil jeg ikke være dommer overfor, hver familie er forskellige, og jeg bryder mig ikke om de kasser og betegnelser som man kommer i omkring familiemønstre.

Desuden kan man jo heller ikke betegne os som rigtige “samsovningsfamilie” når hun sov alene de første 4 år af hendes liv vel :-)

Hvordan sover i hjemme hos jer?

 

Seng fra Auping – Sengetøj fra Konges Sløjd – Kaninus fra Jellycat

 

 

(Visited 27 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Min datter Josefine og jeg sover også sammen. Det har vi gjordt siden hendes far og jeg blev skilt for 2,5 år siden 😊

  • Vi har to piger på 4 og 6, og vi sover alle sammen 😊 Vi har købt 2 dobbeltsemge som står sammen, så vi alle km være der. Vi er altid blevet rost meget i vuggestuen og børnehaven fordi pigerne er så rolige og harmoniske, og det tror jeg helt sikkert har en del med samsovningen at gøre. De er så trygge ved det, så det vil vi ikke tage fra dem, før de er klar ❤️

    Vi hører også jævnligt kommentarer om det, men jeg har efterhånden lært at “svare igen”.. Utroligt det er nødvendigt.

    Tak for en dejlig hverdag hvor man kan følge jer, i er skønne 😍

    • Dejligt at du følger med :-) Og skønt at kunne have 2 senge sammen, det har vi ikke plads til, men har på den anden side jo heller ikke behov for det, når det kun er os to :-)

  • Min datter på to år sover – og har altid sovet i egen seng (50 cm fra mig!) Jwg tror, vi begge får den bedste søvn ved det. Vågner hun og har brug for en sut, eller for at høre jeg er der, reagerer jeg med det samme, og hun sover trygt videre. I weekenden, sker det, at hun kommer over til mig og putter lidt, så vi sammen snoozer ind til vi står op. Hun falder i søvn og vågner i sin egen seng. Jeg har et trygt og harmonisk barn, så jeg tror på, at det er en god måde at sove på. Hun har i øvrigt sovet igennem næsten hele sit liv. 20.30-7.30. (Hvis hun får lov)

  • Jeg har to piger – den ældste på 4 og den lille på 1,5. De er begge to blevet puttet på eget værelse fra ca. 7-8 mdr. alderen. Alma, den store,kommer ind og putter med mig, hvis hun vågner om natten og det er så mega hyggeligt! Jeg ELSKER det og synes ikke det påvirker min nattesøvn voldsomt. Lily kan slet ikke finde ro, når hun kommer ind i vores seng, for hende er det rart, når vi ligger os på en madras på gulvet og måske lige en hånd ind igennem tremmerne… det synes jeg så er knap så hyggeligt og jeg er TRÆT efter en nat med en sovende arm på en madras… men efter at have forsøgt med det andet i månedsvis, må man jo bare indrette sig efter barnet…

    • Nej, det er vigtigt at alle får en god søvn, det er jeg helt enig i. Jeg mærker slet ikke at hun ligger i sengen, men det kommer jo også heldigvis med alderen at de ligger mere stille :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *