Aqua Vista – Powered by Playitas

Reklame / Presserejse med Apollo rejser

De fleste kender måske til eller har hørt om Apollo’s hotel Playitas på Fuerteventura, ik? Men vidste i at de også lige nu har åbnet et nyt i Egypten, nærmere bestemt i Hurghada?

Aqua Vista – Powered by Playitas, se meget mere, lige her.

Jeg var inviteret ned til åbningen i sidste uge, sådan et meget kort visit på bare 2 dage til Egypten, men alligevel nok til at vi fik en fornemmelse af stedet, mulighederne og ja lidt sol på næsen, ikke at forglemme. Med på rejsen var min faste rejsemakker Conni og Pernille, som jeg ikke har rejst med tidligere.

Jeg har ikke før været på et Playitas hotel, så har egentlig ikke noget at sammenligne med, andet end jeg kan sige at dette hotel var virkelig pænt, se bare ovenfor.

Hotellet er som nævnt lige blevet til et Playitas hotel, og rent praktisk er det lige nu en del af hotellet som er overtaget og i løbet af næste år er det hele hotellet, de tager det i etapper, hvilket jo giver fin mening. Lige først har fokus været på træningsfaciliteterne, som også var virkelig lækre og imponerende.

Vi fik en rundvisning på disse og generelt hele resortet af deres svenske repræsentant og fik forklaret en masse om de forskellige muligheder for at træne, og dem var der altså mange af. Både de traditionelle hold, cross fit, svømning ( i den Olympiske pool), spinning, cykler og kæmpe træningscenter, for blot at nævne lidt af det hele :-)

Resortet ligger sammen med nabo resortet, som også har kæmpe børneområde og de mere klassiske charter faciliteter, og alt kan bruges  fra Aqua Vista gæsterne også, ligesom der er mange spisesteder, barer osv.

Lige præcis mad og drikke gik vi absolut ikke ned på, sådan et plastik armbånd giver jo adgang til et rent slaraffenland i den boldgade, og vi fik spist på lidt forskellige steder, alt lækkert og velsmagende.

Omgivelserne var lyse, luftige og virkelig pæne, det var sådan det første der slog mig da vi kom, at bygninger mm. var virkelig pænt og åbent, værelserne var mere standard, men bestemt pæne, og jeg fik ikke engang taget et billede af værelset, min undskyldning må her være, at vi altså kun var afsted i 2 dage.

Men det er bestemt et sted jeg godt kunne tage tilbage til med Molly My, det var oplagt for børn, både med og uden træningsambitioner, ex. yoga ville jeg fint kunne tage hende med til, det gjorde vi også sammen på vores rejse i sommers.

Ligesom det er en oplagt destination med børn, da det ligger blot 15 minutter fra lufthavnen :-)

Aqua Vista – Powered by Playitas, se meget mere, lige her.

Svar på spørgsmål fra Instagram, jeg har grupperet dem lidt, da flere spurgte om næsten det samme:

Hvor varmt er der? – Vi havde omkring 25 grader da vi var der, og det var vist lidt koldt sagde nogle der havde været der hele ugen, så en fin årstid at besøge Egypten på syntes jeg. Vi prøvede ikke poolen, så kan faktisk ikke svare på hvor varm den var.

Hvordan er maden? – Maden er som på et alm. all inclusive hotel af middel standard, stor buffet med mulighed for alt, lige fra pasta, pizza, salat, grill og til lokale specialiteter. Det er ikke det bedste all inclusive jeg har prøvet, men absolut heller ikke det dårligste.

Fløj i direkte, hvor lang tid? – Omkring 5 timer, og ja direkte afgang med Apollo, dog fløj vi hjem med rutefly og mellemlanding, da vi jo kun var afsted få dage. Men ud med direkte charterfly, og så kun 15 minutter i bil fra lufthavnen efterfølgende.

Er det godt med børn? – Jeg havde jo ikke Molly My med mig, men ja det vil jeg sige. Der var gode muligheder for børnene både i form af vand rutsjebaner, legeplads, børneklub og underholdning. Plus at værelserne var dejligt store og maden også børnevenlig.

Ville du vælge dette eller det på Fuerteventura? – Det har jeg svært at svare på, da jeg ikke har været på det andet. Dog ved jeg fra Pernille som var med, at der er flere hold og sportsmuligheder på Fuerteventura, men det er jeg sikker på nok også skal komme her, når de har udvidet til hele hotellet også.

Hvordan var hold og sportsområder? – Jeg syntes det så virkelig lækkert og spritnyt ud, men skal være ærlig og sige at jeg ikke prøvede de forskellige ting, igen havde vi kun under 2 dage, så nåede det simpelthen ikke. Men de to andre var til en time, og var positive :-)

Hvordan er priserne? – Her må jeg henvise til Apollo, lige her. De svinger fra sæson og uge til uge, men lige nu syntes jeg at priserne ser absolut fornuftige ud!

Ville du tage tilbage selv? – Ja absolut, men så vil jeg have min datter med mig :-)

 

Jeg tror det var det, spørg endelig hvis der er mere i gerne vil vide, eller hvis jeg har glemt noget?

Aqua Vista – Powered by Playitas, se meget mere, lige her.

 

(Visited 3 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *