Når Molly My bliver nød til at trøste mig

Det er ikke ofte hun ser mig ked af det, altså sådan rigtig ked af det. Forskellige følelser er jo en del af hverdagen, men som hovedregel syntes jeg ikke at børn skal se deres nære voksne, sådan rigtig kede af det, de skal være trygge og uden bekymringer, så længe det er muligt.

Forrige weekend glemte jeg vores taske i toget, en taske med rigtig mange personlige ting i, som ikke umiddelbart kunne erstattes, både af mine og Molly My’s.

F.eks. mine smykker og Molly My’s elskede Mæ bamse som vi købte på Mallorca da hun var 1 år gammel, ja det er bare ting, men altså ting der betyder meget for os.

iPad, tøj, toiletsager osv kunne jo erstattes igen, men alligevel virkede det lige i øjeblikket alt for uoverskueligt og jeg kunne bare ikke mere lige der.

Mange ting summet sammen over længere tid med konfliktfyldt samarbejde, spekulationer omkring fremtiden osv, gjorde bare at jeg ikke magtede mere og begyndte at græde rigtig meget.

Molly My tog det hele på sig, og sagde, men det var også min skyld mor, jeg glemte den jo også. Og det var jo også mig der ville flytte i toget osv osv…

Det har fyldte rigtig meget for mig, at hun kom i den situation hvor hun tog ansvaret og trøstede mig, for selvfølgelig skal hun ikke det, jeg er jo den voksne og det var mit ansvar og mig der skulle løse det, æv altså!

Det er 2 uger siden nu, og det sidder stadig lidt i mig, men jeg er jo også bare et menneske og må erkende at jeg lige der, lige i det øjeblik, bare ikke magtede mere.

Vi har talt om det siden, og hun er 100% kommet videre, tasken er jo kommet hjem igen og alt er godt, men det er det bare ikke helt for mig, for jeg ville ønske at jeg ikke kom ud i den følelse og situation.

Tunge mor tanker på en lørdag, men så kom de ud :-)

 

 

(Visited 8 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Cyber-trøste-kram, hvis man kan det.
    Jeg har selv været alenemor med mine nu voksne sønner, de så ikke deres far meget, man kan i lang tid klare meget, men pludselig knækker filmen og man bryder grædende sammen.
    Det med gråden virker forløsende, synes jeg.
    Jeg synes ikke det før noget, at børn ser at forældre også kan blive bange og kede af det.
    Jeg synes du er alletiders mor for MM, jeg har skrevet det en del gange for lang tid siden, at hvis alle børn havde en opvækst med så meget kærlighed, så var verden et bedre sted at være.
    Du må ikke banke dig selv i hovedet med det der skete, det er jo sjældent, og I har fået talt om det, jeg tror MM er videre, fordi hun netop har en så tryg og god barndom.
    Rigtig god weekend.

    P.S. Nyder dine personlige indlæg, så dejligt at du tør.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *