Hjemmelavede julegaver anno 2018

Familie og venner, bør ikke læse dette indlæg ;-)

Indeholder reklamelinks

Molly My har virkelig haft gang i julemandens værksted den sidste tid, og hun er faktisk endnu ikke helt færdig! Der bliver lavet julegaver, mange julegaver, heldigvis hygger vi os begge med det og hele vores lille spiseplads i køkkenet flyder med alle mulige og umulige sager = vi spiser i stuen, hvilket nu også er ganske hyggeligt!

Her er 3 forslag til hjemmelavede julegaver, som i sagtens selv kan nå at lave, en enkelt ville også være fint, men her kunne vi så ikke helt begrænse os :-)

Hjemmelavet sæbe med hyben og citrongræs

Sættet er købt hos Kit Company, og er vores første sæt derfra, det var så hyggeligt at lave og resultatet er blevet virkelig lækkert, heldigvis havde vi planlagt, så der også blev et stykke lækker sæbe til os selv.

Find sættet med sæbe og mange flere, lige her.

Julekugler med personlige billeder og hilsen

Inpirationen kom da vi lavede “snetema” julekugler i dette indlæg, altså ideen til at lave nogle mere personlige, vi har fået printet billeder ud som er personligt til dem der skal have dem, typisk billede af Molly sammen med modtageren fra en god oplevelse.

Og så har hun skrevet en lille hilsen bagpå, det er jo en gave der kan leve i mange år og komme frem med julepynten, hun er selv meget stolt over resultatet.

Find julekugler til dekoration hos CCHobby, lige her.

Bordskånere med personlige tegninger

Her er igen lavet personlige tegninger til modtagerne, og sørme om der ikke også er lavet en til mig :-) Jeg holder ikke jul i år, men hun syntes alligevel at jeg skulle have en.

Vi har tegnet med porcelænstuscher, nogle jeg havde fra sidste år, hvor årets julegave var krus med tegninger på. Man kan også bruge porcelænsmaling :-)

Find sæt med 10 bordskånere, lige her, tuscherne, lige her og maling, lige her.

 

Har i også selv lavet julegaver til familie og venner? Så kom gerne med forslag i en kommentar og lad os inspirere hinanden :-)

 

(Visited 28 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *